Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Andet Tidsrum.
Paven Kongens Dnste om, at det paalagte Hverv maatte blive Erke
bisioppen frataget og overladt en Anden. Kongens yttrede Mistanke
synes at have vcrret underststtet ved Oplysninger, hvilke Paven har
sundet fyldestgjorende og den maa udentvwl have staaet i en eller
anden Forbindelse med Skule Jarls Besog i Danmark og Underhand
linger med den danske Konge i 1228. Det kom dog ikke til noget
Skridt fra Pavens Side mod Erkebistoppen as Lund, da den norske
Befuldmcegtigede kort ester kunde meddele Paven, at baade Erkebistoppen
as Lund ") og Biskoppen as Skara i Aarets Lsb vare afgangne ved Dsden.
Nu overdrog Paven ved Brev as 13de Febr. 1229 Underssgel
sen til Erkebiskop Thorer af Nidaros og Biskop Arne af Bergen 3).
Men heller ikke dette ledede til Maalet, da Erkebiskop Thorer dsde i
Begyndelsen af det selgende Aar, vist ikke meget lange ester Modta
gelsen af Pavens Brev, og Bistovpen af Vergen ikke ansaas bemyn
diget til at foretage Sagen alene. Da Kongen nu herom underrettede
Paven, udncevnte denne ved Skrivelse af 9de Septbr. 1231 Biskop
Askel af Stavanger og Cistercienser-Abbeden af Stanley i England til
i Forening med Biskop Arne af Vergen at undersoge Kongens Sag
Hvad disse nye Befuldmcrgtigede have foretaget vides ikke. Sagen
kom nu i Langdrag, og i nersten Itt Aar sindes den ei omtalt. Aar
sagen hertil har uden Tvivl vceret deels den mellem Kongen og Pa
ven indtraadte Svending i Anledning af Biskop Paal af Hamars Sag
(1234—1237), deels Urolighederne mellem Kongen og Skule.
Forst efterat disse ved Skules Dsd vare Mede, synes Sagen
igjen at vcere sat i Gang, og det ved Erkebiskop Sigurd og de nor
ske Bistopver, naturligviis ester Overloeg med Kongen og paa den
nes Begjcrring. Kongen var nu nemlig igjen optagen i Pave Gre
gorius IXs fulde Naade, saameget mere som han havde modtaget
Korset. Erkebistoppen og Bistovperne streve til Paven, at Haakon
overeensstemmede med Norges Lov og Sedvane havde efterfulgt sin
Fader, skjemt han var hans uegte Son, i Kongedsmmet, efterdi ingen
egtefsdte Senner gaves og heller ikke andre ncrre Slegtnmger, der
med Rette kunde folge; derfor anholdt de nu om Pavens Samtykke
l) cumt iliem rex haberet prefatum nrcliiepizcuplim ex i ntio nn kili causa
suspe’ctum." N. Dipl. I. 9. 2) I Norsk Diplom. I. 9og 10, udfhldes
det aabne Num for Grkebisioppens Navn med: Anclree; det antages crftfaa
at bave vcrret Andreas Su nes sen. Men denne ftasagde sig Erkebiskops-
verdigheden allerede 4224 paa Grund afSygelighed, og havde til Estermand
Peter Saresson forhen Domvrovst ved Lunds Kirke. Andreas dede rig-
tignok ferst 4de Juni 1228, men det er dog ikke rimeligt, at den her omhand-
lede Underssgelse overdroges ham efter hans Resignation. Rimeligere er
det, at her menes Peter Saresson, hvilken dede 1228, 10de Juli. Suhm
D. H. IX. 475, 563, 571. ’) N. Dipl. I. 9. N. Dipl. I. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
