Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
Underhandlinger om Kroningen.
til at Kong Haakon, uanseet Mangelen ved hans Fodsel,
maatte salves og krones, iscrr da han ingensomhelst verdslig Fyrste
var underkastet. Denne Forestilling bevirkede, at Paven igjen under
Bde Juli 1241 overdrog Benedictiner-Abbeden af St. Michaels Klo
ster i Vergen samt Prcrdikebrsdrenes (Dominicanernes) Provincialprior
i Norge at undersoge Kongens Sag og gjore Indberetning om den.
Tl)i uagtet han — som han yttrede — scerdeles elsiede Kongen som
en katholfi Fyrste og det apostoliske Scede hengiven, og han gjerne
vilde fremme Kongens 3Ere, saameget han med Gud formaaede, saa
kunde han dog ikke i ncervcerende Anliggende gaa letsindigen frem ’).
Kroningssagen var rigtignok saaledes nu igjen kommen i et Slags
Gang, men Udsigterne til en endelig Afgjsrelse fjcrrnede sig atter, da
Pave Gregorius IX samme Aar 1241 den 21de August dsde.
Hans Eftermand Colestinus IV regjerede kun ganste kort, og der
paa stod Pavestolen ledig nersten i to Aar, indtil endelig den kraft
fulde Innocentius I V udvalgtes den 25de Juni 1243. Nu vårede
det ikke lcenge, for Underhandlingene om Kroningen tog en for Kon
gen heldigere og raskere Vending.
Den oftere forhcn omtalte Abbed Bjorn af bolms Kloster op
holdt sig ved denne Tid i Nom for der at fore sin Sag angaaende
Klosterets mislige Bestyrelse. Han synes at voere kommen i Indest
hos Innocentius, og da han i Aaret 1244 vendte tilbage til Norge,
medbragte han et Pavebrev til Kongen affattet i de naadigstc og ven
stabeligste Udtryk, saaledcs at neppe sligt Brev fra nogen Pave var kom
met til Norge" -). Haakon lod ikke denne Pavens gunstige Stem
ning hengaa übenyttet. Det folgende Aar 1245 indbod han Erkebi
skop Sigurd og Norges Vistopper til et Mode, som det lader i Ber
gen, og bad dem nu skrive med sig til Paven og soge om Tilladelse
til at krone Kongen.
Forhandtingerne paa dette Mode vise tydeligen, at den hierarchiste
Aand endnu var ved fuldt og friskt Liv hos den norske Kirkes For
moend, og den sande Grund skimter maaskee her igjennem, hvorfor
Kroningssagen hidtil havde gaaet saa trcegt, hvilket neppe kunde
have vceret, hvis Vistopperne strar havde laant den sin oprigtige og
kraftige Bistand. Men Tingen var just, at denne vilde de ikke yde
omsonst. Her frembod sig en Lcilighed, hvor Geistligheden muligen
kunde aftvinge eller afliste Kongedommet vigtige Fordele; og en stig
Leilighed maatte ikke lades unyttet til Hierarchiets Bedste. At en saa
dan Tanke har gjort sig gjceldende hos Bistopperne ligefra den Tid
Haakons Kroning forst kom paa Bane, er heist rimeligt, ligesom og
at deres hierarchiste Dnffer ikke have vcrret llden Indstydelse paa Sa-
l) N. Dipl. I. 20. «) H. H, S. c. 246.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
