Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
Kardinal Vilhelm forlader igjen Norge.
»
heller ikke for den Sag bortgav et Haarsbred af sit Kongedsmmes
vclbegrundede Net. Haakon håndlede som den der vel vidste, at der
mellem Paven og ham fandt gjensidig Forbindtlighed Sted, og at den
pavelige Legat havde sin Herres Forskrift til ikke fra hans Side at
krcenke denne Forbindtlighed ved overilede og haardnakkede Paastande,
men tvertimod befceste den fra Kongens Side ved Eftergivenhed og
velvillig Imsdekommen af dennes rimelige Dnster.
Kardinal Vilhelm opholdt sig i Bergen fulde to Maaneder, og
forlod fsrst Staden efter den 17de August, for feveis at drage sster
i Norge og derfra til Sverige. Han og Kongen skiltes som de bedste
Venner. Kardinalens Reise osterefter gik ikke hurtig paa Grund af
Modbor, og han opholdt sig en Stund i Stavanger. Derfra for han
til Tunsberg, og saa ind til Oslo ’). Der udstedte han den 29de
Septbr. et Brev til Beskyttelse for Hovedsens Kloster 2). Siden tog
han Veien til Konghella, hvor han stevnede et Thing, paa hvilket
han tog Affled med Nordmcrndene, idet han takkede Gud — heder
det — fordi han var kommen til Norge. Han synes, ligesom fordum
Kardinal Nikolaus, at have vundet Nordmamdenes Velvillie og selv
fattet Godhed for Folket. I Konghella vare mange Mcrnd fra Gaut
land komne ham imode, og med dem drog han nu over Rigsgramdsen
ind i Sverige hvor man sinder ham at have vcrret tilstede i Lin
kjoping i Vster-Gautland den 19de November samme Aar^).
Et mcrrkeligt Modstykke til Kardinal Vilhelms gunstige Erklcrring
i hans ovenomtalte Brev af 16de August 1247 om den tilfredsstil
lende Forfatning, hvori han fandt den norsie Kirke, — er hans Åttrin
ger om Tilstanden i Sverige ved hans Komme did. Han fandt —
siger han — dette Rige baade i verdslig og geistlig Henseende i en
ganske forunderlig og ynkvcrrdig Forvirring" For at raade Bod
herpaa holdt han i Slutningen af Februar og Begyndelsen af Marts
1248 det i den svenske Kirkes Historie saa bekjendte Kirkemode eller
Provincialconcilium i Skenninge i Vster-Gautland, hvor han den Iste
Marts udstedte den saakaldte Skenninge Msdes Beslutning, der af de
Svenske regnes for en af deres Kirkes vigtigste Grundlove under det
katholske Tidsrum «). Ved denne Beslutning paalagdes blandt andet
Cslibatet den svenske Prestestand. En tilsvarende Bestemmelse af Kar
dinal Vilhelm for Norges Vedkommende findes ingensteds omtalt.
Dette maa vistnok forklares deraf, at et Cslibats-Paabud for de nor
ske Prester allerede ti Aar forud var blevet udstedt afPave Gregor IX
l) H. H. S. c. 258. 2) N. Dipl. I. 30. -) H. H. S. c. 258. «) Evenskt
Dipl. I. 243. «) Sv.’Dipl. I. 330, Br. af 1 Marts 1248, indeholdende
Skennings Modets Beslutning, i Indledningen. «) Sv. Dipl. l. 330—333;
Reuterdahl: Svenska kyrkans historia 11. t. S. 273—278.
Keyser. Den norske Kirkes Historie, l. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
