Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Andet Tidsrum.
ved Brev af 16de Mai 1237 ’), hvorom senere skal tales. Vilhelm
har maastee paa Grund heraf ikke sundet det fornodent at gjore nogen
ny Bestemmelse om denne Sag i Norge. Kardinal Vilhelm findes
at have opholdt sig i Sverige paa forskjellige Steder over den ste
Juli 1248, ja han er maastee forbleven der endnu lamgere. Den
27de Juli 1249 var han i Lund, rimetigviis paa sin Hjemrejse til
den pavelige Kurie. Den 3die Marts 1251 sinder man ham i Lyon
hos Paven, og samme Aar dode denne for Norge mcerkelige Kardinal-
Bistop i Ny for Hellighed 2).
41.
Underhandlinger angaaende Kong Haakons Korstog.
Icevnsides med de nu omtalte langvarige Underhandlinger angaa
ende Kong Haakons Kroning, hvilke, som vi have seet, omsider forte
til det foronstede Maal, — blev der ogsaa underhandlet mellem Paven
og Kongen om et Korstog, som denne sidste havde lovet. Det er
tidligere fortalt om Skule Jarls Korstogslsfte, hvorledes dette blev
uopfyldt, ungtet det gjentagne Gange bragtes paa Vane. Stort
mere kom der ikke heller ud af Kong Haakons, og man kan vist
om hans, som for er yttret om Skules, ncrre Tvivl, hvorvidt det var
saa ganske oprigtig meent, og om det ikke snarere var aflagt for at
holde Paven i en gunstig Stemning, end for at tilfredsstille en dybere
Andagts levende Opfordring. Korstogsiveren var i det mindste paa
denne Tid hos Europas fleste Fyrster betydelig kjolnet, og hvor ikke
Kamp mod hedenske Nabofolk tjente Fyrsternes og Folkenes egen For
deel, der var Korstogsloftet oftest at betragte som et lidetsigende An
dagtstegn eller endog som et Middel til Opnaaelsen af visse verdslige
Viemed. En sand, opoffrende Iver for det hellige Lands Gjenerob
ring rsrte sig kun hos Faa. At et eller andet Statshensyn ogsaa har
bevceget Haakon til at tåge Korset, er hoist sandsynligt, skjent ingen
ncermere Underretning derom gives.
Det stal ester de gamle Annalers Udsagn have varet i 1237 at
Haakon lod sig korse °), altsaa samme Aar som han gav Skule Her
tugsnavn og forligede sig med Biskop Paal af Hamar. Dette Sam
mentrcef kan vcekke den Formodning, at Kongen ved at tåge Korset
deels har villet hceve den Svending, som Bisiop Paals Sag havde
frembragt mellem ham og Paven, deels sottte sig paa samme Fod hos
den sidstncevnte som den allerede langt tidligere korstegnede Skule.
Ved Antagelsen af Korset Mede man sig nemlig under den romerske
!) Norst Dipl. 1. 15 f. 2) Reuterd. li. i. S. 273; Suhm D. H. x. 197, 198.
’) Isl. Ann. 110.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
