Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
Kong Haakons og Erkebiskop EigurdS Christenret.
sin Tid varet saa langt fra at finde Erkebiskop Eysteins Christenret
fuldkommen forkastelig, at han tvertimod i mange Stykker, i Alt hvor
ved ter intet utilborligt Indgreb gjordes i Kongedemmets Net, har
billiget den, ja endogsaa enstet den med visse Afcendringer gjort gjel
dende i alle Norges Lagdommer, hvilket sidste vel ogsaa allerede forud
bar varet Erkebiskop Eysteins Hensigt. Hermed er man imidlertid
ikke kommen paa det Rene i Epsteins Dage, rimeligviis fordi Kongen
har villet have bortstaaret af den, som uforcenligt med Kongedsmmets
Net, mere end Erkebiffoppen har villet tillade. Neppe er man heller
kommen til noget afgjorende Skridt paa Modet i 119N; og den saa
kaldte Sverrers Chnstenrct blev — i hvo der end «armest har istand
bragt den: Kongen eller Bistopverne — aldrig, som det synes, nogen
ordentlig vedtagen Lov. Den blev, hsiest taget, en Antydning til,
hvorledes den aldre Christenret muligen kunde forenes med Erkebiskop
Epsteins yngre Guldfjader, til en fuldstandigere, mere tidssvcnende
og for hele Norge gjaldende Christenret. Som dette Udkast fremstil
lede et Slags ufuldkommen Sammenlempning af Eysteins og den gamle
Gulathingslovs Christenretter for Gulathingslagens Vedkommende, saale
des har man maastee tankt sig, at lignende skulde istandbringes for de ov
rige Lagdommer, og paa en Maade en omfattende Forbedring af alle
Landets Christenretter ad Lovgivningens almindelige Vei forberedes.
Muligt kan man ogsaa tanke sig, at Kong Sverrer virkelig gjennem
det fremlagte Udkast havde antydet, hvad han af Eysteins Christenret
var villig til at stadfaste, og hvad han fordrede bortstaaret. En saadan
Fremgangsmaade i det Hele maatte ansees for stemmcnde med Norges
Statsforfatning, og vilde have kunnet lede til et baade for Stat og
Kirke gavnligt Endemaal. Men om nu end et saadant Forsatt kan
have varet i Gjare, — vist er det, at det strar ester indtroedende
voldsomme Brud mellem Kongen og Erkebiskoppen standsede den hele
Plans Udforelse, og under den kirkelige Forvirring, som raadede i
Sverrers selgende Negjeringsaar, gaves ingen Leilighed til paa ny
at bringe den i Gang.
Da den norske Kirke ester Sverrers Dsd igjen kom i Nolighed
og Orden, har ganske vist en stor Übestemthed raadet i dens Lovgiv
ning. De gamle Christenretter maatte forekomme Geistligheden kun
lidet <at fyldestgjore den canoniste Nets Fordringer; og Erkebiskop Ey
steins Christenret, som nogenlunde kunde agtes at gjore det, blev sik
kerligen ikke nu meer end for i alle Stykker godkjendt af Kongedom
met. Imidlertid havde den sidste vundet et Slags fortrinlig Anseelse
deels som den i Frostathingslagen, og i Erkebistoppens eget Bistops
domme ved Brugen — om end med nogle Afandringer — hevdede,
deels som den, Kong Sverrer havde erkjendt for den fuldkomneste og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
