Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Andet TidSrum.
villet i Hovedsagen lcrgge til Grund ved den paatcenkte Forbedring
af det hele Riges Kirkelovgivning. Dette har vel gjort, at den og
saa i de svrige Lagdommer tidlig har vceret benyttet som en Hjcelpe
ret, naar de celdre Christenretter ved indtrcedende Tilfcelde fandtes
ufyldestgjsrende ; og der bliver saaledes stor Sandsynlighed for, at en
Frostathings Christenret, i Hovedsagen stemmende med den, som
endnu i den celdre Frostathingslov er os bevaret, ikke alene har vceret
til, men ogsaa nydt en meget udbredt Anvendelse i Norge, med Kon
gedsmmets udtrykkelige eller stiltiende Samtykke, dengang da Haakon,
ester at vcere bleven Norges Enestyrer, begyndte sin kraftigste Styrel
sesvirksomhed.
I denne indtog Forberedelsen af en gjennemgribende Forbedring
i Norges Love en vigtig Plads ’). Meget i Lovene var blevet for
celdet, stemmede ikke meer med Tidens Aand og passede ikke meer paa
de bestaamde Forhold, saaledes iscer som disse under de indre Uro
lighedcr havde udviklet sig. Betydelige Forandringer maatte foretages;
men det laa i Haakons sindige Karakter, at han kun vilde lade dem
langsomt og paa en forfatningsmessig Maade indtrcede. Forst og
fremst heftede han sin Opmcerksomhed paa Frostathingsloven, der uden
tvivl har udmcerket sig fremfor de svrige Landslove ved Fuldstcendig
hed. Han fik vedtaget vigtige Forandringer i og Tillceg til denne, og
ordnede desuden hele Lovbogen paa en ny Maade. I Forbindelse
hermed maatte naturligviis fastscettes, hvorledes den Christenret skulde
formes, som i den nye Lovbog blev at optage. Dette var ikke alene
Kongens, men ogsaa Erkebistoppens Sag. Ncrrmest laa dem Erke
biskop Eysteins Christenret, saadan som den i Sverrers Tid udentvivl
var bleven tillempet, og som den ved lcengere Tids udbredte Anven
delse allerede havde vundet et Slags Hevd. Den maa de have enets
om at indfsre i den nye Frostathingsbog, og det ester al Rimelighed
saa godt som uforandret, kun med enkelte nsdvendige Tillceg. Vedta
gen tilligemed den nye Lovbog af Frostathingsmcrndene efter Kongens
og Erkebistoppens Forslag, fik den nu fuldkommen Lovgyldighed for
Frostathingslagens Vedkommende.
Men derved er man rimeligviis ikke bleven staaende. Kongen og
Erkebistovpen have ad lovlig Vei faaet dens Anvendelse udvidet til
alle Norges Lagdommer, saaledes at den der blev sideordnet eller end
ogsaa paa en Maade stillet over de crldre Christenretter. Det er nem
lig ifolge senere stedfindende Forhold rimeligt, at de celdre Christen
retter, udenfor Frostathingslagen, vel ikke ganske sattes ud af Kraft
ved den nye, men at en Tillempning og Fuldstcendiggjorelse af dem
efter denne vedtoges. Mange af de celdres sceregne Bestemmelser
I) H. H. S. c. 332, jftt. m. N. g. L. I. 125—127, 11. 174, 175.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
