- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
398

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398 Andet Tidsrum.
Hevdinger, og disses mangen Gang heist lovlsse og voldsomme Frem
ferd fra fsrst af synes at have vakt, og hvis Udfsrelse virkelig lykke
des mod Slutningen af Haakons Styrelse. For ret at tydeliggjere
os de Forhold i den islandske Kirke og i den islandske Forfatning i
det Hele, som fremkaldte den antydede Forandring med Hensyn til de
islandske Visioppers Valg, maa vi gaa noget tilbage i Tiden.
Den seneste her berorte Begivenhed i den islandske Kirke, var de
forargelige Stridigheder mellem ßiskop Gudmund Aresssn afHole
(fra 1203) og flere af Nordlandets Hovdinger. Striden gik saa vidt,
at de sidste bemoegtigede sig Bistopsstolen og saa godt som bersvede
Gudmund al hans Myndighed. Gudmund maatte i den Anledning,
som forhen er fortalt, ifslge Erkebiskop Thorers Stevning, begive
sig til Norge i 1214, og her forblev han i flere Aar, uden at hans
Sag kom til nogen bestemt Afgjsrelse. Det synes nemlig som om
baade Thorer og hans Eftermand Erkebiskop Guttorm have sundet
Gudmunds Fremgangsnmade i flere Stykker uforsvarlig eller i alle
Fald hsist uforsigtig, og derfor fslt Vetcrnkelighed ved at stride ind
med Kirkens fulde Myndighed til hans Fordeel. Imidlertid maa dog
Erkebiskop Guttorm have jcevnet nogenlunde paa Sagen; thi i 1218
kunde Gudmund atter vende tilbage til Island og tåge Hole Stol i
Besiddelse.
Men aldrig saasnart var dette steet, for de gamle Optrin for
nyedes, og Hsvdingerne Arnor Tumesssn og Sighvat Sturlasson for
dreve ham fra hans Viskopsstol. Da Arnor kort efter 1221 forlod
Island og dode i Norge, vendte vel Gudmund tilbage til Hole. Men
han var ikke af Skade bleven klog; han fremturede i sin gamle ufor
nuftige Adfcrrd, og gav en saadan Mcengde af alskens Pak Tilhold
ved Bistopsstolen, at ikke alene dennes Forraad snart fortceredes, men
endog de omkringboende Vender begyndte at fele sig usikkre og frygte
Overlast. Disse henvendte sig til Tume, den ovenncevnte Sighvats
Son, en rask men overmodig Ingling; og da han var traadt i deres
Spidse, lode de Biskoppen sige, at denne skulde bortvise den unyttige
og farlige Mennestehob, der omgav ham, eller ogsaa vilde Venderne
reise sig og jage den afsted. Paa dette Vudstab flygtede Bistoppen
selv med hele sit Slang fra Hole, og Tume tog der sit Scede. Gud
mund tyedc med sit Folge til Malme, en V i Skagafjorden. Herfra
gjorde en Deel af hans vcebnede Folk i en mork og stormfuld Vinter
nat et uventet Angreb paa Hole, tvang Tume Sighvatsssn til at give
sig i deres Hcendcr og drcebte ham (Febr. 1222). Dette sidste stede
vistnok mod Gudmunds Villie; men han havde dog givet Anledning
til Drabet og maatte nu frygte Alt af den mcrgtige Sighvat Sturlas
ssns Hevn. Vistovpen flygtede derfor langer ud i Havet til den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free