Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
Kong Haakons og Erkeb. Sigurds Christenret. Island.
kunde saaledes blive staaende ved Magt, navnligen i Punkter af mindre
kirkelig Vigtighed, naar de kun ikke paafaldende strede mod de i Frosta
things-Christenretten opstillede vcesentligere kirkelige Grundscetninger.
Denne Christenret, der i det Hele maa kaldes maadeholdende hierar
chifl, blev saaledes paa Kongens og Erkebistoppens Foranstaltning gjort
til et Slags Normal-Kirkelov for hele Norge.
Paa denne Maade bsr man udentvivl i det Hele forklare sig
Kong Haakons og Erkebiskop Sigurds Virken for Kirkclovgivningen.
Kongen har da i Kirkeloven strcebt at forberede og tilveiebringe dm Een
hed, der vistok allerede foresvcrvede ham som enstelig og udfsrbar med
Hensyn til Landsloven i Almindelighed, og for hvis Gjennemforelse
i denne Udstroekning han maastee har tcenkt sig den forbedrede Frosta
thingslov som den, der skulde danne Grundlaget. At vigtige Forar
beider til en saadan gjennemgribende Lovreform har vcrret i Gang
allerede under Haakons Styrelse, er sikkert; dens fuldkomne Istand
bringelse var imidlertid forbeholden hans Son og Eftermand.
Med Hensyn til Tiden, da Kong Haakon og Erkebiskop Sigurd
gjorde hiin Anordning om Christenretten, synes een Omstcrndighed vei
ledende. I Frostathingslovens Christenret, saadan som den findes i
Haakons forbedrede Frostathingsbog, omtales Icernbyrd som endnu
staaende ved Magt ’). Men dette Beviismiddel blev, som for sagt,
afstaffet af Kardinal Vilhelm i 1247. Hiin Bearbeidelse af Christen
retten ligesom den hele Haakons Frostathingsbog maa folgelig verre
crldre end 1247, og dens Affattelse falder da sandsvnligvus mellem
1240 og 1247 ; thi at den skulde have gaaet forud for Hertug Skules
Dsd, er lidet rimeligt. I 1244 var Kongen hele Sommeren i Thrond
hjem 2) og da er muligen den forbedrede Frostathingsbog og med den
Christenretten lovtagen paa Vrething eller Frostathing ’).
43.
De islandske Bislopsstole besa-ttes fra Norge, og Islands Underkastelse under Nor
ges Konge forberedes herved.
Under Sigurds Metropolitanstyrelse, indtraadte for fsrste Gang
det Tilfcrlde, at begge Islands Vistovsstole bleve besatte fra Norge
og med Nordmcend, da de tidligere, som ovenfor er viist, ligefra
Biskop Isleifs Tid, udelukkende havde vceret besatte ved Islcendinger
nes eget Valg og med Indfodte. Denne Afvigelse fra den gamle
Skik stod i ncer Forbindelse med Kong Haakon Haakonssons allerede
fra hans tidligere Regjeringsaar af ncrrede Plan, at underkaste Island
Norges Kongedomme, - en Plan, som de indre Feider mellem Bens
l) N, g. L. I. 145. «) H. H. S. c. 246, ’) N. g. L. I. 126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
