Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Andet Tidsrum.
suspenderede tillige Gudmund fra hans Embede. Uagtet Gudmund
ikke indfandt sig i Norge, og ikke heller opgav sit Embede, saa vir
kede dog Erkebiskoppens Mellemkomst sit til, at et Forlig kom i Stand
mellem Gudmund paa den ene Side og Sighvat og dennes Sen
Sturta paa den anden, og Gudmund havde den Tilfredsstillelse, at
den stolte Sturla paa sine egne og sin Faders Vegne, for at udsone
deres begges Brode mod Kirken, underkastede sig i 1233 en Pilegrims
reise til Rom, hvor han i Psnitens lod sig pidste ved de fornemste
Kirker, og hvorfra han fsrst kom hjem til Island i 1233. Bistop
Gudmund fristede imidlertid en ssrgelig Tilværelse. Allerede lange
ilde anseet af de fleste Hsvdinger, og ikke stort bedre af Vondealmuen,
derhos ved det almindelige Misnoie hindret i de vigtigste Dele af sin
biskoppelige Virksomhed, og nu til Overmaal gammel, svagelig og
blind, klyngede han sig alligevel med haardnakket Egensind fast ved
et Embede, som han var aldeles ude af Stand til endog blot nogen
lunde forsvarligen at bestyre. Han tilbragte sin Tid med Bon og
Sang og med at hore Helgeners Levnetsbeskrivelser forelceste. Han
nsd vel ogsaa den forfa-ngelige Glcrde, at hore sin egen Hellighed
lovprist af enkelte taabelige Beundrere i sin ncermeste Omgivelse. Men
til Opfyldelsen af sit Kalds Pligter var han saa uskikket, at han ikke
engang kunde forrette de ham paaliggende geistlige Vielser uden paa
den Maade, at en Diakonus maatte oplcese Vielsesordene, medens
han selv meddeelte Haandspaalceggelsen. Dette var i den Grad stri
dende imod de canoniske Regler, at Paven, da han ved Erkebiskop
Sigurd blev underrettet derom, ikke alene maatte befale Gudmund selv
midlertidig suspenderet fra Embedet, men endogsaa de Klerker, der paa
den anfsrte Maade havde modtaget sin Indvielse, ligeledes suspenderede
fra de med Ordinationen fslgende Forretninger. Man skred i hine
Tider meget nsdigen uden i Tilfcelde af de groveste kirkelige Forbrp
delser, der medfsrte Bansstraf, til en Biskops Suspension, end sige til
hans Afscettelse, da man nemlig frygtede det for Kirken skadelige An
stod, som derved kunde gives, og man strcebte gjerne at formåa Ved
kommende til en frivillig Fratredelse. Men en saadan Lemfceldighcd
havde allerede eengang og maaskee oftere paa den halstarrige Gud
mund viist sig uvirksom. Nu maatte der gribes til det haardere Mid
del for at hindre sterre Forargelse og forebygge Hole Biskopsstols
fuldkomne Vdelceggelse. Sagen var allerede, som fer er sagt, i 1232
forberedt fra Erkebiskop Sigurds Side; og Pave Gregor IX udstedte
endelig under 11te Mai 1237 tvende Skrivelser til Erkebifioppen, hvori
det paalagdes denne, hvis Gudmund slet ikke kunde formaaes til fri-
!) Norsk Dipl. I. 14, 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
