- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
401

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

401
Biskop Magnus Gissurssen af Skaalholt.
villig at fratrcede, da at suspendere ham uden Appel og forordne ham
en duelig Medhjelper
Gudmund oplevede dog ikke Udfsrelsen af denne pavelige Befa
ling. Allerede for den var udstedt, dode han i Hole den 16de Marts
1237, 77 Aar gammel, efterat have vceret Biskop i34 Aar. Han
havde altid sagt, at enhver christcn Mand burde do paa den bare
Jord; overensstemmende hermed blev han i sin Dodsstund lagt blot
tet paa en astestroet Fjcel, og der udaandede han Vi have dvce
let noget lcrnger ved Biskop Gudmund Aresssns Levnet, deels fordi
det i flere Henseender er betegnende for Tidsalderens Tcrnkemaade,
deels fordi denne Mands mange Misgreb upaatvivlelig virkede sit til
den islandske Kirkes paafolgende storre Afhcengighed af Moderkirken
i Norge. Saa uskikket Gudmund havde vist sig til at fore den
biskoppelige Styrelse, og saamange bittre Modstandere han ved sin
uforstandige Fcerd havde vakt sig i og tildeels ogsaa udenfor sit
Fcrdreneland, saa havde han dog vedligeholdt et Helligheds Ry lige
til sit Sidste. Sighvat Sturlasssn og Kolbein Arnorsssn Unge havde
begge vceret hans bittreste Fiender; men da det kom til Strid mellem
dem, snskede dog begge at have den hellige Mand i sin Flok, og Gud
mund, som her ikke var sin egen Herre, men maatte vcelge een af to,
fulgte Kolbein. Dette Ny for Hellighed forogedes, som sedvanligt i
stige Tilfcelde, efter hans Dod, saaledes at han snart blev en sand
Folkehelgen, hvis Undergjerninger fandt Tiltro ikke alene overalt paa
hans Fcedreneo, men ogsaa hos mange i Norge. I 1314 bleve hans
Veen optagne og skrinlagte som Gjenstand for offentlig Tilbedelse.
Han var den tredie islandske Biskop, som nsd denne 3Ere. lon Dg
mundsssn af Hole og Thorlak Thorhallesson af Skaalholt havde
nydt den fsr Gudmund Begge hine stode dog som Biskovper langt
over denne.
Meget forskjellig fra Gudmund var hans Samtidige i Skaalholt,
Biskop Magnus Gissursssn. Denne var selv en rig Hovding
og derhos horende til en af sit Lands mcegtigste LEtter. Han var
bleven oplcrrt af den hellige Thorlak, havde i IWI vceret Gudmuuds
Medbeiler til Hole Stol og havde besogt Rom i 12N2. Da Mag
nus, efter at vcere bleven indviet i 1216 af Erkebiskop Guttorm
havde tiltraadt Skaalholts Stol, fulgte han ganske de tidligere islandske
Bisiovpers Adfcrrd, blandede sig ikke, ved at tåge Parti, i nogen af
l) N. Dipl. I. 14, 15. ’) Om Biskop Gudmund se Finn Joh. l,!8t. eecl.
I«I. l. 335—361, efter Sturl. S. f». 3—5 paa forskjellige Steder, og den
vidtleftigere Biskop Gudmunds Saga. Vis nmnium oslieiu p»>’, nisi
ill BesBls»et" Finn Joh. l. e. 359. ’) S. o. f. S. 163 og 292. S. o.
f. S. 337.
Keyser. Den norste Kirfei Historie, l. 26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free