- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
404

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

404 Andet Tidsrum.
Tid opholdt sig i Norge (1218—1220). Han sik nemlig gjennem den
indflydelsesrige Dagfin Bonde, den unge Konges fornemste Raadgiver,
Kongen overtalt til at fraraade Toget som altfor farligt; og Jarlen
opgav det virkelig. Men i Stedet bragte Skule nu paa Bane for
Snorre, at denne skulde bringe Island under Norges Kongedomme.
Snorre sik i den Anledning Lendermandsnavn og blev Kongen haand
gangen, samt paatog sig ferst og fremst at frede om de norske Hand
lende, der bessgte hans Fcedrenes, og derncest ogsaa ved sin Indfly
delse at bringe sine Landsmcend til frivilligen at underkaste sig Nor
ges Styrere.
Da Snorre i 1220 var kommen hjem, crndsede han imidlertid ei
videre det sidste Lofte; hvad enten han nu strar stodte paa’ Vanstelig
heder, som han fandt uovervindelige, eller maaskee snarere, fordi han
aldrig havde meent noget alvorligt med hvad han lovede ’). Thi
hvor beromt Snorre er bleven som Sagamand og Skald, saa klceber
dog morke Pletter af Falsihed som af Herstesyge, Egennytte og Pen
gegjerrighed ved hans Karakter. I dette Tilfcelde bor man dog vist
nok ikke domme ham for haardt. Han havde paa den ene Side at
redde sit Foedreneland fra en stor for Dieblikket overhengende Fare,
men kunde paa den anden, som en af Islands dcngang mest raadende
Magthavere, umulig enste den gamle islandske Statsforfatnings Om
styrtelse eller Ovgivelsen af den islandske Stats Selvstcendigheo. Der
blev saaledes for det forste intet «drettet til Skules Hensigters Fremme.
Snorre som hele Sturlungacetten styrtede sig med Voldsomhed ind i
de indre Feider mellcm Hovdingerne paa sin Fcrdrcnee, og disse Fei
der bleve Aar for Aar vildere og mere om sig gribende. Sturlunga
cetten selv var splittet ved indre Tvist, og Snorre havde tidt og ofte
med sine ncermeste Frcender at stride.
Imidlertid synes Kong Haakon meer og meer med sin modnende
Alder at have tilegnet sig Skule Jarls Planer; og Begivenhedernes
Gang bragte ham endelig i Bersring med en af Islands Hovdinger,
som syntes fortrinlig stikket til at gjennemdrive Planen. Denne Hov
ding var den, tidligere som Biskop Gudmunds Modstander ncevnte.
Stu r la Sighvatsson, Snorres Vroderson og oftest hans Fiende.
Sturla var en paa Aand og Legeme herlig udrustet ung Mand, tapper
og dertil helhjertet, naar ikke hans utcemmelige Herskelyst og Hevn
gjerrighed henrev ham. Han og hans ligcsaa ærgjerrige men sindi
gere Fader, Sighvat Sturlasssn, havde ved forenet Anstrengelse
erhvervet sig en afgjorende Overmagt i Islands nordlige og vestlige
Fjerding, hvor ikke engang den flu Snorre og hans voldsomme og
grumme Sen, Urekia, formaaede at holde dem Stangen. Da Sturla,
l) H. H. S. c. 55 59; Sturl. S. 4 h. t. 25.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free