Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
Eturla Sighvatsssn.
til Bod for sin og sin Faders voldsomme Adfcerd mod Biskop Gud
mund, i 1233 foretog sin Pilegrimsreise til Rom, lagde han Veien
over Norge. Skules Tilhcrngcre forsogte at drage Sturta paa Jar
lens Parti; men han holdt sig til Kongen og vandt derved dennes
Indest. Paa Hjemreisen fra Rom besogte Sturla atter Kongen om
Hosten 1234 og var Vinteren over i Norge. Kongen fik nu af ham
nsiagtig Underretning om al den Ufred, som herskede paa Island; og
i det han beklagede Folkets ulykkelige Tilstand, svurgte han, om det
ikke kunde vcere muligt at faa indfort et Enevcelde paa Ven: Freden
vilde da blive bedre, naar En raadede mest. Sturla troede, at den
Sag ikke skulde vcere saa vanskelig, naar en Mand med nogen Magt
overtog den. Enden paa deres Overlcegning blev, at Sturla selv,
paa Kongens Anmodning, erklcrrede sig villig til at gjore et Forssg
under Kongens Ledning, og mod at erholde den Hceder i Lon, som
maatte synes passende, hvis Foretagendet lykkedes. Haakon foreholdt
ham, at han ikke skuloe ssge det udfsrt ved Drab, men at han, om
han fandt det nodvendigt, skulde fange sine Modstandcre og sende dem
til Norge, eller paa anden lignende Maade uden Blodsudgydelse scette
sig i Besiddelse af deres Magt. Da man saaledes var kommen over
eens, drog Sturla i 1235 tilbage til Island
Sturla Sighvatsssn var vistnok i de fleste Henseender vel stikket
til at udfore det Hverv, han havde paataget sig, naar han blot havde
kunnet styre sin Heftighed og sit Overmod. Men han gav begge Dele
altfor fri Teile, trods sin kloge Faders Advarsel; og ligeledes glemte
han at iagttage den Mildhed, som Kong Haakon havde anbefalet ham.
I Forstningen havde han Lykken med sig, og han tvang sin Farbroder
Snorre og dennes Son Urskia til at forlade Island og drage til
Norge, hvor de dog sogte sin fornemste Stotte hos Hertug Skule.
Men Sturla viste sig snart saa overmodig og voldsom, at han op
bragte mod sig ncesten alle islandske Hovdinger. To af disse. Kol
bein Arnorsson, kaldet hiin Unge og Gissur Thorvaldsssn
forenede sig mod Sturla og hans Fader. Det kom til et Slag mellem
begge Partier ved Drlygstad i Skagafjorden den 21de August 1238,
og i dette faldt baade den gamle Sighvat og Sturla
Det var saaledes netop paa den Tid, da Sturla Sighvatsssn med
Kraft og, som det syntes, med Held var ovtraadt paa Island til Ene
vcrldets Indfsrelse og Vens Underkastelse under Norges Konge, — at
begge de udvalgte islandske Bistopper, Magnus og Bjsrn, i 1236
kom til Norge for at modtage sin Indvielse. At de efter Hjemkom
sten til sin Fcrdrenes skulde ville samvirke kraftige» med Sturla for
’) H. H. S. c. 480; Sturl. T. f». 5. c. 23; h. 6. c. 18. «) H. H. S. c.
180. 187. 195; Sturl. S. h. 5. c. 42—50; j,. 6. c. I—lB.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
