Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
Forhandlinger om Kongearvefelgen.
Nidaros’s Bys og Biskopsdsmmes Geistlighed, til Folket sammesteds
og til den nidarosiste Kirkes Suffraganbiskopper, i hvilke Skrivelser
den nye Erkebiskop anbefales hver iscer af de tilfirevne til en gunstig
og hcederlig Modtagelse Dette er det oeldste Pavebrev af saadant
Indhold vedkommende Norges Erkestol, som, saavidt vides, er os be
varet. Rimeligt er det imidlertid, at lignende ved enhver Erkebiskops
Indvielse af Paven have vceret udstedte allerede fra Erkestolens Op
rettelsestid.
Om Sommeren 1255 kom Erkebiskop Einar tilbage til Norge.
Han kom under Land ved Ven Alda udenfor Ssndfjord, ikke meget
langt nord for Bergen, hvor Kong Haakon dengang opholdt sig. Men
i Stedet for at drage til Bergen og fremstille sig for Kongen, drog
han strar nordefter til sit Scrde i Nidaros. Dette forekom Kongen
underligt, og det med saameget mere Grund, som han, efter hvad for
er sagt, ei var bleven adspurgt ved Einars Valg Erkebiskoppen
synes dog ikke at have havt nogen ond Hensigt med sin Adfcerd, og
da han hsrte, at denne havde mishaget Kongen, drog han strar syd
til Bergen og blev her vel modtagen af Haakon.
Strar efter bragte Einar en heist vigtig Sag paa Bane for Kon
gen. Han forestillede nemlig denne, at han i levende Live burde fo
retage en Landsdeling mellem sine tvende egtefsdte Sonner, den unge
Kong Haakon og Junker Magnus, paa en saadan Maade at
Folket dermed kunde voere tilfreds, og saaledes at hans Ssnner selv
lovede at overholde Delingen. Hermed tilsigtedes, som snart viste sig,
en ny indgnbende Forandring i Kongearvefolgen. Da Haakon i 1240
havde faaet sin egtefsdte Son tågen til Konge med Forbigaaelse af
sin celdre uegtefodte, var der saavel fra Kongens som fra Folkets
Side indrsmmet Egtefsdselen en Forret i Kongearven. Den
Eneste, hvis Ret derved kunde siges at voere krcenket, var den forbi
gaaede celdre, uegtefsdte Son, Sigurd; han kunde ganske vist paa
staa, at den Kongearv^fslgelov, som gjaldt ved hans Fsdsel, og
ifolge hvilken hans Fader selv var bleven tågen til Konge, hjemlede
ham en Andeel i Kongedommet efter Faderens Dsd, som ingen senere
Lov, med tilbagevirkende Kraft retteligen kunde berove ham. Men
den Vanskelighet», som ved en mulig Indsigelse fra hans Side kunde
opstaa, var allerede horvet, da Sigurd i Vaaren 1254 var dod
Egtefodselens Forret i Kongearven kunde saaledes siges allerede at
staa uryggelig vedtagen. Nu gjaldt det om at faa givet Fsrstefod
selen en lignende Forret, hvorved Kongedommets Eenhed og
Udelelighed vilde for Fremtiden verre fuldkommen stadfcestet. Er
kebiskovpens Forslag gik ud paa, at en Bestemmelse stulde fattes i den
l) Norsi Dipl. I. 4N, 41. «) H. H. S. c. 283. -) H. H. S. c. 282.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
