- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
424

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

424 Andet TldSrxm.
Retning, at eftcr den celdre Kong Haakons Dod, den yngre Kong
Haakon, som celdste egtefsdte Son, alene skulde vcere
Konge, medens den pngre Broder, Magnus, stulde lade sig nsie med
et ringere Hoihedsnavn og en vis Deel af Niget, naturligviis under
Kongens Overhoihed. Kong Haakon gav utvivlsomt et Forstag, hvor
ved Kongedsmmets Eenhed og Udelelighed tilsigtedes, i selve Grund
scetningen sit Bifald; men han havde Betcenkeligheder ved Gjennem
fsrelsen under de forhaandenvcerende Omstcendigheder. Thi Mag
nus kunde jo unegtelig paastaa, at han, ester den gjceldende -Konge
arvefolgelov, var fodt til fuldkommen lige Andeel i Kongedommet
med sin celdre Broder ester Faderens Dod; og hvilken Bestemmelse
man nu end vilde fatte, kunde denne retligen ikke have nogen tilbage
virkende Kraft paa hans allerede lange forud ved Fodselen givne Net.
Af denne Grund maatte det synes Kongen, som han .senere yttrede,
en Samvittighedssag, at skifte ulige mellem sine jcevnbaarne Ssnner.
Han foredrog imidlertid Sagen for sine Raadgivere. Men det viste
sig/ at ogsaa disse vare af deelte Meninger. Nogle holdt for, at
Magnus burde have en Trediedeel af Landet med Hertugsnavn; An
dre, at Landet burde deles lige mellem Brodrene, skjent Haakon den
Unge ene bar Kongenavn. Men saa var der ogsaa Nogle som erklce
rede, at de ingen Deel vilde tåge i en Bestemmelse, der opstillede
nogensomhelst Forstjel mellem Brodrenes Ret. Erkebiskop Einar stemte
for en af de tvende forstncrvnte Meninger — for hvilken siges ikke
udtrykkeligt — ; og han med flere af den unge Konges Venner bade
Kong Haakon at ordne Sagen ved en bestemt Afgjorelse i et Brev
med sit og de evrige Hsvdingers Segl. Mange saa i Erkebiffov
pens Iver for denne Sag en Partisihed fra hans Side for den unge
Kong Haakon, hvem han selv i sin Tid havde givet Kongenavn, og
for hvem han ncerede det varmeste Venskab. Endogsaa den gamle Konge
var ingenlunde fri for at give en saadan Tanke Rum. Hvad der
fornemmelig ledede Erkebistoppen var dog vist nok, som han senere
for Kongen yttrede, det Vnste, at der kun skulde vcere een Konge ad
Gangen i Norge, — og denne Bevceggrund har man Ret til at kalde
baade staksklog og fcedrelandskjcerlig. Kongen, som allerede fra fsrst
af var tvivlraadig i denne Sag, blev det udentvivl end mere ved at
hore, hvor «samstemmige hans Raadgivere vare i sine Meninger om
den. Efterat have med Velvillie hort deres Naad, erklcerede han til
sidst, at det var bedst Gud siiftede mellem hans Sonner; og hermed
faldt Sagen for denne Gang hen ’).
Gud skiftede ogsaa mellem Kongessnnerne snarere end Nogen havde
ventet. Den unge Kong Haakon dsde i sin kraftfuldeste Ung-
l) H. H. S. c. 284 jfr. m. c. 291, (S. 79 Not. 5.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free