Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
Forhandlinger om Kongearveftlgen.
dom, i sit 25de Aar, den 30te April 1257 ’). Han efterlod sig vist
nok en egtefsdtSon, Sverrer. Men for det fsrste var denne endnu
et spedt Barn. Derncest hjemlede gammel Sedvane, der var iagttagen
baade ved Olaf Kyrres og ved Haakon Sverrerssons Tiltredelse til
Eneveldet over Norge, at Kongedsmmet arvende Vrsdre alle maatte
vcere dede, for nogen af deres Ssnner kunde retteligen komme i Be
tragtning ved Kongearven Endelig var den unge Kong Haakon,
sit Kongenavn uagtet, aldrig bleven erkleret eller anseet for sin Fa
ders jcrvnberettigede Medstprer af Riget. Alt dette gjorde, at den
unge Sverrer Haakonsssn ingenlunde kunde settes ved Siden af sin
Farbroder Magnus, som var den virkelig styrende Konges Ssn, og det
saameget mindre som ogsaa den gjeldende private Arvelov lod Son
i Arvegangen udelukke Sonnessn De Hensyn vare saaledes nu
ei lenger for Haanden, der hidtil havde hos Kong Haakon vakt Ve
tcrnkelighed ved at gjsre Fsrstefodselens Forret ligesaavelsom Egtefod
selens gjeldende i Kongearven; og det vårede ei heller lenge, fsr en
Lovbestemmelse derom fattedes.
Den unge Kong Haakons Dsd indtraf paa en Tid, da den
gamle Konge beredte et Ledingstog mod Danmark, paa hvilket han
havde opfordret Erkebiskoppen og Biskopperne til at folge sig, ikke, som
det lader, for at deeltage i Krigen, men for at vere tilstede som Kon
gens Naadgivere i de Fredsunderhandlinger, hvortil Toget maatte
give Anledning. Da Kongen havde sin Flaade samlet ved Gautel
vens Munding og ber var omgiven af sit Niges bedste Mend, be
sluttede han efter disses Naad at lade sin Ssn Magnus give Konge
navn for at Norge ikke skulde vere kongelost under Haakons Fraver
i Danmark. Dette stede paa et talrigt Ting paa Ekerse den 24de
Juni 1237, og Erkebiskop Einar var den, som meddeelte Magnus
Kongenavnet. Magnus skulde da blive tilbage for at vogte og styre
Landet, medens den gamle Konge var borte paa sit Krigstog
Erkebiskop Einar fulgte Kong Haakon, da denne drog til Vre
sund og lagde sig for Kjobenhavn; men han var en ivrig Talsmand
for Fred mellem Rigerne Norge og Danmark, i Modsetning til Er
kebiskop Jakob Erlandsson af Lund, der stod i et spendt Forhold til
sin Konge, Christoffer af Danmark, og derfor gjerne saa denne ind
viklet i Krig med Norge. Freden kom, trods Erkebiskop lakobs
hemmelige Bestrebelser, istand paa en Sammenkomst mellem Kon
gerne
i) H. H. S. c. 288. 2) Se ovenfor S. 137 og 319. 2) y.
205. 4) H H S. c. 291, 292. Det selgende Aar, under begge Kongers Op-
hold i Throndhjem Vinteren 1257—58, blev Magnus’s Antagelse til Konge
fornyet paa Brething. Isl. Ann. 126. ’) H. H. S. c. 293.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
