Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
Tvist om Valget af en Bisiop til Hamar.
Vistopsstol efter Biskop P eiers Dsd i Vinteren 1259-1260»).
Chorsbrodrene vare indbyrdes uenige i Valget af hans Eftermand,
og dette kom herved til at hcnstaa saa lcrnge, at Valgretten efter de
canoniste Love faldt fra dem under Erkebistoppen. Men denne over
lod dem atter Valget, idet han sog forestog en Chorsbroder ved Navn
Lo din, der ikke var Kong Haakons Ven-). Da nu Kongen om
Sommeren 1260 kom til Nidaros og der traf hos Erkebistoppen Lodin,
der virkelig var bleven udvalgt til Hamars Stol, blev han Erkebi
sioppen vred, og det kom til en alvorlig Tvist imellem dem, da Einar
forsvarede Lodins Valg, Kongen derimod haardnakket forkastede det.
Det gik saa vidt, at Kong Haakon endog sijsd sig ind under Paven.
Kong Magnus optraadte nu som Mcegler, underststtet af Flere, der
baade vare Haakons og Erkebiskoppens Venner. Lodin blev overtalt
til at undstaa sig for gt modtage eller til at frasige sig det paa ham faldne
Valg. Derpaa kom det til et Mode mellem Kong Haakon og Erkebi
sioppen, ved hvilket ogsaa Magnus var tilstede tilligemed Gilleb ert,
Kong Haakons Klerk, der havde vcrret Archidiaconus paa Hjaltland. Ham
vilde Haakon have til Biskop af Hamar; og Enden blev, at Erkebi
stoppen ogsaa virkelig udvalgte ham. Men da Sagen engang var
appelleret til Paven, blev Gillebert sendt til den romerske Kurie med
Preve baade fra Kongen og Erkebistoppen, hvori de erklcerede det for
deres begges Vnste, at han skulde blive Biskop I Begpndelsen af
1263 kom Gillebert tilbage til Norge med Pavens Brev, hvori
Valget af Biskop til Hamar overdroges Erkebistoppen, dog med Til
kjendegivelse, at han skulde vcelge Gillcbert overensstemmende med
Kongens Vnstc. Gillebert blev nu strar efter valgt og indviet af
Einar i Nidaros den 4de Marts 1263; og dermed var denne Tvist
tilende
Den Uenighed, som i 1260 fandt Sted mcllem Kongen og Erke
bistoppen, forhindrede dog ikke, at netop denne samme Sommer den
vigtige Sag angaaende Fsrstefsdselens Forret i Kongearven kom til
Afgjorelse ved begges forenede Samvirken. Under sit Ophold i Thrond
hjem for Kong Haakon til Frostathing, hvor han — som det heder —
med Raad og Samtykke af Kong Magnus, sin Son, Erkebiskop Ei
nar og alle Lydbistopper, Lendermcrnd og lcrrde Mcend (Geistlige),
Stallarer, Lagmcrnd og alle tilstedeværende haandgangne Mcrnd, samt
alle Frostathingsmcend, fastsatte og lod i Lovbogen indfore, hvo som
efter ret Arvefslge skulde vcere Norges Konge overeensstemmende
med den hellige Kong Olafs Lov". Den saaledes vedtagne
Lovbestemmelse gik ud paa Fslgeude : Den stal voere Konge i Norge,
!) Isl. Ann. 130. 2) HHS. c. 299. 2) H. H. S. c. 302. «) H.
H. S. c. 315.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
