Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Andet Tidsrum.
som er Norges Konges celdste egtefsdte Son, odelsbaaren til Land
og Thegner (Undersaatter). Men hvis ikke egtefodt Ssn er til, da stal
Kongens Son vcere Konge, om han end ikke er egtefodt. Men hvis In
gen af disse er til, da vcere den Konge i Norge, som (dertil) er odels
baaren og ncermest i Arv og derhos af Kongernes LEt". Efter Kon
gens Dsd, skulde Kongeemnet (Arvingen til Kongedommet), alle Bi
siopper, Abbeder, Hirdstyrere og Lagmcend med- hele Hirden vcere selv
stevnede til Nidaros, til den hellige Kong Olaf hans (d. e. den afdode
Konges) Frcrnde", og skulde Hird styr er ne navne med sig tolv de
viseste Vender af hvert Biskopsdsmme. De fiulde alle have givet sig
paa Reisen inden en Maaned, efterat de havde spurgt Kongens Dsd.
Kongeemnet skulde derpaa lade stevne Vrething, og der vorde tågen
til Konge, og svcerge sine Thegner Lov og Rettigheder, men de ham
Land og Thegner. Hvis Nogen lod sig anderledes tåge til Konge,
skulde han have forbrudt Gods og Fred og vcere i Pavens og alle
Helgenes Van (ldi-bos), og saaledes Enhver som hertil understotter
ham. Men hvis Hirdstyrere eller Hird forssmte denne Fcerd, uden
fuld Nsdvendighed, da vare de Hoiforrcedere; og hver tilncevnt Vonde,
som forsomte den, skulde bode til Kongen 40 Mark. Denne Lovbe
stemmelse — heder det videre — forkyndte siden Kong Magnus, hans
Ssn, paa Thingene i alle Dele af Landet, og samtykte heri alle Nor
ges Mcend for sig og sit Afkom med ret Thingtag, at denne Bestem
melse skulde staa evindeligen" ’).
Saaledcs var da endelig i Norges Kongearvefolge foruden den
mandlige Limes og den egte Fsdsels Forret, ogsaa Fsrstefodselens
Forret gjort gjceldende, og derved Kongedsmmets Eenhed og Udele
lighed fastsat. Det skeede, som sees, ad fuldkommen lovlig Vei, idet
Bestemmelsen, efter at vcere udkastet af Kongen i Samraad med
hans Naadgivere, Landets geistlige og verdslige Hsvdinger, paa
en Rigsforsamling eller et Hsvdingemode i Nidaros, vedtoges som
Lov af Folket fsrst paa Frostathing og siden i de svrige Landsdele,
udentvivl ogsaa paa deres Lagthing. Den svcevende Tilstand, hvori
Kongearvefolgen havde befundet sig i ncesten hundrede Aar, nemlig
fra Magnus Erlingsssns Tid, var derved hcevet, og en Tingenes Or
den indfsrt, som lovede Riget for Fremtiden en af Tvistighedcr om
Kongedommet og samstyrende Kongers gjensidige Avindsyge uforstyr
ret indre No. Den fattede Lovbestemmelse udgaves, som af dens Ud
tryk sees, for stemmende med den hellige Kong Olafs Lov.
Den kunde vistnok ogsaa siges vcesentligen at stotte sig til denne, for
saavidt som den strengt holdt paa Kongedommets Arvelighed i den
gamle Kongecet fra Mand til Mand, uden Tilstedclse af noget Kon-
l) N. g. 3. I. S. 263, jftt. m. H. H. S. c. 303.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
