Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Andet Tidsrum.
H
deel, er et Glandspunkt i Norges Historie, ikke alene med Hensyn til
den udvortes hederlige Stilling, Norge indtog blandt Europas Niger,
men ogsaa med Hensyn til indre Velvcere, Næringsveienes Fremskridt,
den retslige Ordens Befcestelse, Scedernes Afsiibning og fremfor alt
den aandelige Dannelses Udvikling. Videnstab og Kunst var da
blandt Nordmcrndene, i Forhold til Tidsalderens Fremfiridt overho
vedet, i frodig Blomstring. Kongen selv var, efter Mathceus Paris’s
forhen anfsrte Dom, dens litoi-alus, det vil sige: en Mand indviet i
sin Tids Videnskabelighed og Literatur. Haakon siegtede i saa Hen
seende sin Fader og Farfader paa. Han havde i sin Barndom faaet
en Slags geistlig Skole-Opdragelse ’), og denne har han utvivlsomt
i sin Inglingsalder vedligeholdt og udvidet. Han forstod Latin, saa
ledes at han endog i sin sidste Sygdom kunde finde Underholdning i
at hore geistlige latinske Boger forelceste. Han yndede Fedrelandets
Historie, og hans Tid er den egentlige Sagaflrivnings gyldne Alder,
da den norske Fagrskinna og den islandske Heimskringla, de
mest omfattende Optegnelser af Norges Saga, samt Kichtlinga-
Saga om de danske Konger bleve forte i Pennen, ganske vist ikke
uden Kongens og hans Svigerfaders, Hertug Skules Medvirkning
og Tilskyndelse. Haakon og muligen end mere Skule yndede desuden
den gamle norrsne Skaldekunst, og deres Indest for den fremkaldte
ikke alene det bekjendte Lovkvad til deres LEre af Snorre Sturtas
ssn, hvori de forskjellige Digteformer (bl-an-grliNttir) fremstilles, men
ogsaa maaskee den hele, til Oplysning af den hedenske Asalcere og den
eiendommelige norsk-islandfie Skaldekunst saa vigtige, Ing re eller
Sn or res Edda. Og ved Siden heraf deelagtiggjorde Haakon
Nordmcrndene i det ovrige Europas den Tid mest yndede Aandsfrem
bringelser, i den anglonormanniske eller nordfranske og vel ogsaa tydske
Romantik. Han lod nemlig en Mcengde stanste versisicerede Roma
ner overscette paa Norfi i übunden Stil; og den Bearbeidelse af old
tydske romantifie Sagn i det norske Sprog, hvilken i Didrik af Berns
Saga er os levnet, skriver sig fra hans Tid og er udfsrt i Norge,
om det end ikke med Sikkerhet» kan siges, at den er tilbleven paa
Haakons Foranstaltning. Livet i hans Hird blev opfrisket ligesaavel
ved heiere aandelig Nydelse som ved selskabelig Glcede. Haand i
Haand med Sandsen for Videnstab og Poesi gik Smag for Kunsten.
Det var Bygningskunsten, som dengang blandt Kunsterne indtog den
meest ioinefaldende Plads i Europa; og de Bygninger fra Haakons
Tid, af hvilke Levninger end staa tilbage, som Nidaros’s Kathedral
kirkes vestre Kors, Kongehallen i Bergen, Olafs Kirke sammesteds.
Kirken paa Dgvaldsncrs o. fl., vidne om, at Nordmcendene med Iver
l) Haak. H. S. c. 5, 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
