Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
Norges Tilstand nnder Haakon HaalonSsen.
strcebte i denne Green af Kunsten at folge det evrige Europas og
iscrr Englands Fremstridt. Haakon bpggede meget og pragtfuldt,
baade Kirker, Kongehaller og befcestede Slotte. Senere ugunstige
Tidsforholde have jcrvnet de fleste af hans Bygningsverker med Jor
den; men selv ved den nsgne Plads, hvor mange af dem have staaet,
hefte endnu Minder om hans Tidsalders Glands.
At Kirkens Personer under saadanne Forhold ikke kunde blive
übersrte af den almindelige aandelige Bevegelse, lader sig let begribe.
De norfie Geistlige vise sig netop at have vcrret de virksommeste Mel
lemmcend ved den almindelige europceifie Dannelses Forplantning paa
Norges Grund. Deres stadige Forbindelse med den romerske Kurie,
med det stevne Italien, med de bersmteste lcerde og videnffabelige Ind
retninger der samt i Frankrige, England og tildeels ogsaa Tydstland
satte dem i Stand dertil. Ved Gesandtstaber til fremmede Lande
vare hoie Geistlige i Almindelighed Formendene, og lavere Geistlige
fulgte som Skrivere og Tolke. Deres ved Skoleopdragelse og Rei
ser erhvervede Sprogkundstaber gjorde dem skikkede til at virke som
Oversettere. Vi vide at enkelte Geistlige, f. Er. Munken Broder
Robert, gik Kong Haakon til Haande med Oversettelse af franske
Romaner. For de egentlige theologiske Videnskabers Standpunkt paa
denne Tid i Norge og paa Island have vi vel ikke nogen ganske
sikker Maalestok; men den Omstcrndighed, at flere Helgenlegender
siudes ved den Tid at vere overfsrte i det norske Sprog, berettiger os
til at formode, at ogsaa norske Oversettelser af andre theologiffe
Skrifter f. Er. Gregorius Magnus’s Dialoger, Alcuinus’s Bog 6s
viNutibuß et vitiis, Elucidarius m. st., hvilke man veed have vcrret til
ere blevne da istandbragte, ligesom at enkelte endnu bevarede Homilie
boger eller Prcedikensamlinger deels ere blevne oversatte deels forfattede.
Hjemme, ved Undervisning i de ved Kathedralkirkerne stiftede Skoler,
i Klostrene og i lcerdere Geistliges Huse, var der allerede Leilighed
til at erhverve flere theologiste Kundskaber, end de som strengt taget
udfordredes til at blive en efter Tidens Krav upaaklagelig eller endog
saa god Prest. Men de som strcebte efter at naa til Kirkens hsiere
Stillinger, sogte almindelig i Üblandet, iser ved Pariser-Universitetet,
at bygge videre paa den i Hjemmet lagte Grundvold, at tilegne sig
hvad man kan kalde den hoiere theologiste eller geistlige Dannelse.
Dette skede iscer ved at studere den scholastifie Filosofi og den canoni
ste Ret. Den Tids Nordmcend og navnligen deres Geistlige synes i
det Hele at have havt mindre Smag for Videnstabcn fremtrcrdcnde
i Granskning af abstrakte Gjenstande, end for Videnstaben virkende til
et bestemt Med i det ydre Liv. De norske Geistlige synes derfor ikke at
have ladet sig saameget hendrage af den scholastifke Filosofi, der kunde gjsre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
