Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
Bisiopperne. Domkapitlerne.
over Lendermcrndene, var dermed given. Han strev sig ogsaa paa al
mindelig udenlandst Viis: af Guds Naade (dei meg
miskunn) og tiltaltes allerede nu: Herre. Vistopsindtcegterne, skjont
flydende af de samme Kilder som ved Slutningen af forcgaaende Tids
rmn, bleve dog udentvivl nu rigere, og det maaskee vcesentligen ved
stadig Forsgelse af Vistopsstolenes Jordegods.
Det er allerede oftere bersrt, at Oprettelsen af Domkavitler
eller Samfund a f Chorsbrodre ved de norske Kathedralkirker
istandbragtes lige i noervcerende Tidsrums Begpndelse ved Kardinal
Nikolaus. Det er ogsaa paapeget, at Hovedsiemedet med denne Ind
stiftelse var at gjsre Bistoppernes Valg uafhcengigt af Kongedemmet
og af enhver verdslig Magt i Staten, idet fra nu af Valget skulde
lovligen og canonist stee ved enhver Kirkes Chorsbrsdre uden nogen
somhelst verdslig Indflydclse. Men det vil derhos, af hvad forud er
fortalt, vare indlysende, at disse geistlige Kollegier ingenlunde strar
kom i «omtvistet og udeelt Besiddelse af den Valgret, som var dem
tiltcenkt. Kongernes Opgivelse af deres Ret blev indstrcenkende for
tolket, deels som om den kun gjaldt det Tilfcrlde, at flere samstyrende
Konger gaves i Landet, og disse ei kunde komme til Enighed om Val
get af en Bistop ; og deels, selv om den egentlige Valghandling ind
romtes vedkommende Kapitels Chorsbrsdre, forbeholdtes dog som Kon
gedsmmets Ret Kongens baade forelsbige Tilladelse til at Valget fo
retoges ved Kapitelet, og hans efterfslgende Samtykke til dkn Valg
tes Indscettelse. Fra fsrstnoevnte Side synes allerede baade Kong
Inge Haraldsson og Erling Skakke paa sin Ssn Kong Magnus’s
Vegne, at have taget Sagen, — ikke at tale om Kong Sverrer, som
i tydelige Ord udtalte denne sin Anskuelse Fra den anden Side
toges aabenbare Tingen af Kong Haakon Haakonsssn ved meer end
een Leilighed Sverrer synes, da han ei fandt det tilraadcligt
eller passende at bestikke Bistopper ganste ester eget Valg, at have
villet opstille den Regel, at Kongen i Forening med sine Raadgi
vere, deriblandt naturligviis de varende Bistopper fortrinsviis med
regnedc, valgte til den ledige Vistopsstol; og deri har han udentvivl
havt gammel Vedtcrgt, aldre end Kardinal Nikolaus’s Sendelse, for
sig Haakon Haakonsson derimod synes mere at have heldet til Ind
rommelse af de enkelte Kapitlers Valgret, ikkun med Forbehold af
Kongens Samtykke til Valget baade i Form og Virkelighed Uden
tvivl sindes denne hans Grundscetning ncermest udtalt i den gamle Eid
l) S. o. f. S. 222—224, 233, 271, 282—284, 312. «) S. o. f. S. 349.
’) Saaledes baade ved Valget til Stavanger og til Bergen; s. o. f. S.
271, 282—284, 291. «) Saaledes ved Erkebisiopsvalgene i 1224 og 1254,
samt ved Valgene til Hamar i 1251 og 1260; s. o. f. S. 349, 420, 422, 423, 427.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
