Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Andet Tidsrum.
sivathings Christenret, naar det her heder: Den stal Vistop vcere til
Stolen, som Kongen vil, og som ret er valgt dertil, og som her (i
Norge) er viet til Forretningen og Stolen (el. til Stav og Stol ifolge
en anden Lesemaade") ’). Med Alt dette er det dog tydeligt, at Ka
pitlernes Valgret under Tidsrummets Lob stedse meer og meer blev
en Virkelighet», medens Kongens forelobige Tilladelse og paafslgende
Samtykke i samme Mon blev af underordnet Betydning 2).
Ved Bistopsvalgets Henleggelse til vedkommende Domkapitel
blev altsaa under det nu omhandlede Tidsrum den Sag ordnet for
den norske Kirkes Vedkommende overensstemmende med den canoniste
Ret eller Paveloven. Kapitlerne bleve naturligviis med det samme
underkastede de almindelige i den romerske Kirke vedtagne Valgregler.
Til disse horte: — Valget skulde vcere foretaget inden tre Maaneder
vare hengangne fra den Tid Vistopsstolen blev ledig, da i modsat Fald
Valgretten overfsrtes paa vedkommende Metropolitan Vcelgerne
stulle enes og ikke splitte sig i Partier, i hvilket Tilfelde det ogsaa
tilkom Metropolitanen at raade for Valget^). Ved den Valgte
maatte ingen canonist Mangel sindes, f. Er. at han var uegtefodt,
Presteson, eller Legmand. I saadant Tilfelde var Valget ikke fuld
gyldigt, men kun at betragte som en Anssgning, der gjennem Metro
politanen indsendtes til Kurien og der afgjordes ved Pavens Indvil
gelse eller Mag. Den Valgte bencevntes da i Kirkesvroget ikke:
Llectuß, «wen kustuiatus (Forlangt, Foreslaaet^). Klostermend reg
nedcs blandt dem, som ikke fuldstendigen kunde vcelges, men maatte
postuleres. Grunden hertil var deels den, at en Klostermand ikke
altid tillige havde den nodvendige forelsbige geistlige Vielse, og der
for strengt taget ikke horte ind under de geistlige Grader (ui-dines
6co!6Bigßti<?j) , deels og iscer den, at en Klostermand var bunden
ved sit Klosterlofte, hvilket kun Paven kunde lose ham fra. — En
delig maa bemerkes, at Paven allerede dengang forlengst havde
udtalt sin saakaldte Provisionsret (jus provikionis), det vil sige:
Retten til selv, hvis han fandt det hensigtsmessigt, umiddelbart eller
ved scerlig udnoevnte Befuldmcegtigede, at forsorgen den ledige Bifiops
stol med en Forstander Af denne Ret benyttede Paverne sig imidlertid
endnu sparsomt og almindeligviis kun naar scrregne Grunde vare tilstede.
Naar Biskoppens Valg var foregaaet, skulde dette ved Kapitelets
befuldmcegtigede Sendebud og dets Skrivelse forkyndes Metropoli
tanen, som derpaa havde at underssge dets Gyldighed, og ifald han
fandt det canonist, stadfeste det. Den Valgte blev derpaa ordentlig
l) N. g. L. l. 385. Saaledes ved Erkebiskop Einars Valg, s. 0. f.S. 422,
423. ’) vecr. ?. I ViBt. 63. c. 35; jfr. o. f. S. 427. veer. ?. I.
63. c. 36. °) S. o. f. S. 337. °) S. o. f. S. 420.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
