Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Andet Tidsrum.
oa kaldtes fortrinsviis P r ce l a t e r. Man kan imidlertid ikke paavise alle
disse Embedsmcend ved hvert enkelt af de norske Kapitler og mindst i
heromhandlede Tidsrum. I Spidsen for Nidaros’s Kapitel synes ved
denne Tid en Erkeprest at have staaet ’), senere synes Erkedeg
nen at have vceret regnet som den fornemste. Den fornemste i Oslos
Kapitel synes altid at have vceret en Erkeprest; i de ovrige tre
Erkedegncr. Til Kapitelets Medlemmer regnedes udentvivl altid
den ved Kathedralkirkens Skole ansatte Skolemester. Alle til et
Kapitel horende Chorsbrsdre vare udentvivl kun sjcelden samtlige til
stede ved Kathedralkirken, ivet nogle af dem jcrvnligen synes at have
opholdt sig ved sine Prestekald, nogle at have studeret i Üblandet,
nogle endelig at have vceret borte i Kirkens Erinder. Men de Til
stedevcerende dannede Biskoppens Raad og havde en vigtig Stemme
med ham i Kathedralkirkens og Bistopsstolens Anliggender. Naar
Bistopsstolen var ledig, eller Biskoppen fravcerende, hvilede dens Be
styrelse i Kapitelets Hcrnder. Ligesom Chorsbrodrene valgte Biskop
pen, saalcdes besatte denne igjen de i Kapitelet ledigblivende Pladse
og bortgav Prcebcndcrne; dog paastod og udvirkede Chorsbrodrene
allerede tidlig, at deres Raad ved saadan Bescettelse af Biskoppen
skulde hores. Kapitlerne strcebte overhovedet tidlig efter at indtagc
en selvstcendig Stilling ved Biskoppernes Side, og vi ville i det fslgende
see, at dette ncesten overalt, skjont under en kjendelig Modstrceben af
Bisiopperne, lykkedes dem. Med de norske Domkapitelers indre Organisa
tion ere vi forresten lidet bekjendte. Om Orknsernes Kapitel vide vi, at
en Erkedegen stod i Chorsbrsdrenes Spidse, og at denne jcevnligen havde
sit Scede paa Hjaltland for at holde Tllsyn med Kirkevcesenet der
Erkebi stoppen af Nidaros var fra 1152 den norske eller
nidarosiske Kirkeprovinses Hoved, Forstander for dens ti Lydbistopper,
og nod som saadan alle efter Tidens Begreber en Metropolitan til
kommende Rettigheder, ligesom ogsaa alle sammes Pligter paalaa
ham. Han skulde have Indseende med sine Lydbistoppers Valg, at
det sieede paa canonifl Maade, siulde stadfceste det og derpaa indvie
de Valgte; — han skulde af og til visitere sine Lydbiffoppers Biskops
dsmmer enten personlig eller ved befuldmcegtigede Visitatorer; —
han skulde endelig, saa ofte som nmligt, samle sine Lydbistopper til
Provincial-Concilier for at overveie Provinsens almindelige Kir
keanliggender, og han skulde ved disse Moder fore Forscedet. Nida
ros^ Erkebiskops Valg foregik, som enhver anden Bistops, ved Erke
stolens Kapitel. Men Valget skulde stadfccstes umiddelbart af Paven
selv, og den biskoppelige Indvielse meddeles ham af denne, saafremt
den Valgte ikke allerede i Forveien var Biskop. I ethvert Fald siulde
I) S. o. f. S. 420. «) Munch 11. 879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
