Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
Erkebiffoppen af Nidaros.
han af Paven modtage Metropolitanverdighedens Scerkjende, det saa
kaldte Pallium, et tre til fire Finger bredt, hvidt, med sorte Kors
indvirket, uldent Vaand, hvilket han bar rundt om Skuldrene, med
dm ene Ende nedhcrngende over Brystet indtil Knceerne, dog kun
naar han selv forrettede Messeembedet paa visse af de stsrste Kirke
hsitider, og da udenover alle Messcklcederne. For at modtage dette
Verdighedstegn, hvilket fulgte ham i Graven, skulde i Regelen enhver
Erkebiskop af Nidaros saasnart som mulig t efter sit Valg personlig
indsinde sig i den pavelige Kurie. Undtagelse kunde dog fkee, idet
Paven oversendte Pallium, med Fuldmagt til visse af Provinsens Lyd
biskopper, at iklcede den valgte Erkebiskop dermed paa Pavens Vegne.
Indtil denne hoitidelige Iklcrdning var forcgaaet, bencevntes han kun
(paa Norsk: Llkiliiskupzetill). Som Tegn paa sin
Metropolitanverdighed havde han ogsaa Net til at lade boere et Kors
foran sig i hoitidelige Optog inden sin Provinses Grcendser. Er
hvervelsen af Pallium var en kostbar Sag ikke alene paa Grund af
Nomerreisen men ogsaa formedelst andre Omkostninger, som dermed
vare forbundne. Til Dcekuing heraf inddrev Erkebiskoppen efter sin
Hjemkomst en Hjalp af sine Lydbiskopper, kjendt under Navnet: «üb
8ll1iuli» eller subvenlio pgllii ’). Forresten synes Nidaros’s Erkebi
skop, i det mindste i dette Tidsrum, ingen Indtcegter at have nydt
udenfor hvad hans Biskopsdomme afgav; men disse have vi seet, at
allerede Erkebiskop Eystein segte at strcrkke saavidt som muligt, idet
han paaberaabte sig Opretholdelsen af Erkestolens Verdighed.
I Maaden, hvorpaa Nidaros’s Erkebiskop modtog sin Metropo
litanverdighed og dennes ydre Mcrrker, laa allerede en ioinefaldende
Hentydning paa hans, og gjennem ham den norske Kirkes umid
delbare og sterkt bindende Afhcengighed af den romerske Biskops
stol, af Paven. Og end mcrrkbarere blev dette Afhcengighedsfor
hold nu for det hele norske Folk, fra den Hoieste til den Laveste, ved
Indfsrelsen af den saakaldte Romerskat (l-umazknttr) eller P
.eters
penge (6snBriuB Bti. kstri), der udentvivl stede samtioig med Erke
scedets Oprettelse og istandbragtes ved Kardinal Nikolaus Man
sinder den fsrst paabuden i den gamle Frostathingslovs Christenret,
hvor det heder: Romerskat (l-ulilaskatl), een tcrlletPening aarlig, skal
Enhver udrede, den som eier Verdi for tre tcrllede Mark foruden
Vaaben og enkelt Klcrdmng; baade Karl og Kvinde stal udrede den,
eller bsde en Dre for Peningen (d. e. 30 Peninger for hver Pening,
som udebliver") ’). Ufgiften var personlig i strengeste Betydning,
ligestor for Alle, rige eller fattige, naar de kun vare i den lovbestemte
Formuesstand.
l) Jfr. o. f. S. 422. ») S. o. f. S. 226. -) N. g. L. I 137.
Kcyser. Den norske Kirkes historie, l. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
