Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
Den norske Kirkes Scrrrettigheder.
rums Udgang. Bifioppernes Aalg ved Domkapitlerne var blevet
den gjceldende Regel, og Sognepresternes Ansettelse ved Bistopverne
var godkjendt af Kongedsmmet og bestemt i Christenretterne. Endelig
var Geistlighedens Colibat indfort i den norste Kirke. Vel sinder
man ei endnu nogen udtrykkelig Bestemmelse om dette sidste i Tidsrummets
Christenretter; men Pave Gregorius IX’s tidligere omtalte Brev til
Erkebiskop Sigurd ’) af 16de Mai 1237, scetter det ligefuldt’udenfor
al Tvivl, at et afgjorende Skridt i denne Saa, allerede da var taget,
og at Bistopperne ligesaalidt som Paven nu lenger heri vilde hore
paa Udflugter og Indvendinger, men have den romerske Kirkes Paa
bud sat i Kraft. Nogen Eftergivenhed er efter al Rimelighet, viist
med Hensyn til de allerede forud gifte Prester; men for Fremtiden maatte
man anste Presternes Indtredelse i Egtestab for en afgjort Ulovlig
hed, der egnede sig til Straf fra Kirkens Side. Geistlighedens Af
sondring fra Legfolket ved en Oplssning af Familielivets sterkeste
Baand var saaledes ogsaa gjennemdreven. Den norfte Kirke kan
folgelig siges ved dette Tidsrums Udgang at have i Hovedsagen op
naaet den saameget eftertragtede Frihed i sine Forstanderes og Em
bedsmcrnds Valg og Bestikkelse, ligesom dens Geistlighed nu virkelig
havde antaget Prceget af en serskilt Stand i Staten.
2. Den samme Uafhcengighed i sin Formues Besty
relse, som vi have seet, at den norste Kirke i foregaaende Tidsrum
besad, beholdt den uangreben ogsaa i nerverende; dog, vel at merke,
ogsaa med de i forrige Tidsrum gjceldende Indstrcenkninger: i Norge
for det Kapelkirkerne tilhorende lordegodses Vedkommende, forsaavidt
Private vare disse Kirkers Ejere; samt paa Island for Kirkegodsets
Vedkommende i Almindelighed, da alle Sognekirkerne der fremdeles
vare Privates Ejendom og deres Patronatsret underkastet. Anledning
til Anker fra Kirkens Side i dette Punkt manglede saaledes ikke ganske,
ja var, hvad Island angik, endog i hoi Grad tilstede Vi ville
ogsaa i det Folgende see, at dette Punkt der paa Ven i noeste Tids
rum afgav et Hovedemne til Tvist mellem Geistlighed og Lcegsolk.
3. Kirkens Lov givning sm yndighed forblev i ncervcerende
Tidsrum ganske paa samme Standpunkt som i det foregaaende; det
vil sige: den gik md under Statens Lovgivningsmyndighed i alt
hvad som rsrte den verdslige Samfundsorden, og kunde blot i reen
kirkelige Anliggender siges at eje Selvstcendighed ’). Imidlertid var
med Erkestolens Oprettelse ogsaa Adgangen aabnet til Afholdelsen af
norske Provincialconcilier; og i disse var atter et passende
Organ givet for en selvstendig, hele den norste Kirkeprovins omfat
tende, kirkelig Lovgivning, naar Staten blot kunde bringes til at er-
l) S. o. f. S. 412, 413. «) S. o. f. S. 204—206. ’) S. o. f. S. 296—209.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
