Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Tredie Tidsrum.
Rom ’). Han kaldes med Tilnavnet: kausr eller kaugj, d. e. den Rode.
Han drog strar til Kurien, blev der indviet af Pave Clemens IV i
1268, kom tilbage til Nidaros lidt for Jul samme Aar og holdt sin
fsrste Messe i Christkirken paa Juledags.
I denne lon eller Johannes fik den norske Kirke en dygtig og
for Hierarchiets Fremme heist ivrig Forstander, hvis Navn, somFor
fegter af Kirkens Hsihed ligeover for Kongedommet, vel fortjener at
stilles ved Siden af Erkebistoppcrne Eysteins og Eriks. Man kjender
ikke hans 3Et, og veed heller ikke meer om hans tidligere Liv end
hvad allerede er anfort; men hans Metropolitanvirksomhed vidner i
hoi Grad ligesaavel om Aandskraft og Klogt, som om grundige Kund
siaber i den canoniste Ret. Man kan neppe betvivle, at han har
felt hos sig selv et levende indre Kald til at optrcede som Talsmand
for hvad han ansaa for Kirkens Nettigheder, og at han i god Tro
og med redelig Villie har kastet sig md i en Kamp, som han aabnede
under de bedste Forhaabninger, men som endtes med hans personlige
Idmygelse, om end ikke ganske uden Fordeel for Hierarchiet.
Tonderet til denne anden store Kamp mellem Kirken og Konge
dsmmet i Norge var, som allerede gjentagende paaviist, fra gammel
Tid tilstede, — en Arv saa at sige lige fra Erkebiskop Eysteins og
Kong Sverrers Dage. Den übestemte Stilling, hvori begge Magter
stod til hinanden, skulde endnu engang forssges bragt til endelig Af
gjsrelse, og Opfordringen hertil gav udentvivl ncermeft Kong Mag
nus’s Lovgivningsvirksomhed.
Magnus besad vistnok ikke paa meget ncer sin Faders Mod og
Villiekraft, men Haakons Nedelighed, lyse Aand og oprigtige Strceben
for sit Folks Vel havde han i fuldeste Maal arvet, ligesom han og
lignede ham i Dannelse og Sands for Videnstab og Kunst. Mildhed
og Forsonlighed udmcerkede hans hele Fcerd som Konge og Menneske;
han var gjennemtrcengt af Agtelse for Christendommen og den christe
lige Kirke; og han fslte sikkerligen dybt det store Ansvar for Gud og
Menneskene, som hans kongelige Kald paalagde ham. Hans Hu stod til
Freden, den vilde han sikkre sit Rige baade fra Uden og i dets In
dre, og paa dens Goder vilde han bygge sine Undersatters Lykke.
Striden med Skotland, som han havde arvet fra sin Fader,
segte han strar efter sin Regjeringstiltrcedelse bilagt. Dette lykkedes
ogsaa, skjent ferst efter mange Forhandlinger, ved Freden til Perth
den 2den Juli 1266 ’). Norge afstod til Skotland Overheiheden
over Sudereerne mod en Pengesum og en aarlig Afgift; — en Af
ftaaelse, som forresten blev dadlet af mange Samtidige, og ligeledes
’) Isl. Ann. «6 Not. n. 2) Isl. Ann. 536—138. 2) 7<,ss. l,iBt. Nul-V,
IV. 343—345.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
