Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Kong Magnus’s Fred med Skotland og hans Lovgivningsvirksomhed.
er bleven af flere stnere Historikere lagt Magnus til Last, som uver
dig for Norge, og som den der gav Stedet til den norsie Somagts
Forfald. Man maa imidlertid, for ber at dsmme retfcerdig, erindre, at
Norges Overheihed over hine Ver i sig selv var mindre naturlig
baade paa Grund af deres Beliggenhet» og paa Grund af deres Be
boeres Folkesiegtstab, — og at den norffe Ssmagts paafslgende For
fald egentlig havde sin Grund i mange samstsdende langt dybere lig
gende Omstcendigheder, med hvilke hine Vers Besiddelse lidet eller
intet havde at gjsre. Ssfart og Krigsvcesen tog ved denne Tid en
ny Retning i Europa, en Retning paa hvilken ikke Norge, med sine
mere indfircenkede Hjcelpekilder, strar var istand til at siaa md, og
hvilken stnere uheldige Vegivenheder saagodt som spcrrrede for det i
lange Tider. Det ligger imidlertid udenfor vort Maal her ncermere
at udvikle dette. Her maa vi kun bemcrrke, at den nidarosiste Kirkes
Ret med Hensyn til Suderserne i Freden udtrykkelig blev forbeholdt,
og at den nidarosifle Erkebiflops Metropolitanheihed over den suder
oiste eller manfie Kirke og dens Vifiopsstol blev staaende ved fuld
Magt endnu i lang Tid, efterat den norske Konges Overhsihed over
Verne var ovgiven. Efter at Krigen med Skotland’ var endt, indlod
ikke Kong Magnus sig i nye krigerske Foretagender, uagtet hans For
hold baade til Danmark og Sverige meer end eengang dertil kunde
synes at give Opfordring. At optrcede som Megler i Sveriges indre
Uroligheder, og at soge de med Danmark vcerende Tvistepunkter af
gjorte paa Underhandlingens Vei, — det var en Fremgangsmaade,
som stemmede med Magnus’s Sindelag; og gav dette end Anledning
til, at han ved enkelt Leilighet» maatte gjsre betydelige Udrustninger,
saa steede disse dog kun for at han derved kunde give sit Ord en
storre Vegt, og sin Optrcrden en sterre Verdighet».
Idet han paa denne Maade opretholdt Norges Fred med dets
Nabolande, var hans Opmcerksomhed uafladelig henvendt paa at
haandhceve og styrke Freden i sit Riges Indre. Dette var Hoved
maalet for hans omfattende Lovgivningsvirksomhed, hvilken har hos
Efterverdenen stjcenket ham det hcedrende Tilnavn Lagabeter d. e. Lov
bsderen, Lovforbedreren.
De voldsomme indre Uroligheder, som i det tolfte og trettende Aar
hundrede havde raset i Norge og rystet alle dets celdre Samfunds
forhold, havde aabnet baade Kongens og Folkets Vine for Nsdven
digheden af en Lovforbedring, der kunde hele Samfundsordenens Brest
og tilftoppe for Fremtiden Kilden til lignende uheldsvangre indre
Bevegelser. Det er omtalt, at Haakon Haakonssen allerede havde
lagt Haand paa Verket, og at han rimeligviis havde vidtleftigere
Planer i Sigte, end som han i sin Negjeringstid fik bragt til Udfs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
