Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Kong Magnus’s Lovgivningsvirksomhed.
helst i de Stykker, som Loven bestemmer med skarpe Groendser, — saa
ledes at hverken Hevdingerne, hvis de iagttage det, kunne plage eller
betynge Folket, eller taabelige Mcend negte Hevdingerne lovlig, under
saatlig Skpldighed af Trods eller kortsynet Uforstand". Denne Ind
ledning blev ordret optagen i Magnus’s forbedrede Lovbog I selve
denne maadeholdne Erklcering knnde ikke Geistligheden finde noget An
stsd. Kongedsmmets guddommelige Oprindelse var ogsaa Kirkens
Lcere, ligesom at Kirken i det Verdslige skulde stette sig til Konge
demmet, benytte den verdslige Arm. Men Erklæringen havde dog
ikkun nogen sand Vegt ligeover for Folket, som ved den indskjcerpedes
en streng Lydighedspligt baade mod Kongedsmme og Kirke; — med
Hensyn til Kongedemmets og Kirkens indbyrdes Forhold var den der
imod übestemt og ikke stort bedre end et tomt Mundsveir. Den kunde
nemlig fortolkes, og fortolkedes ganske vist ogsaa, fra begge Sider med
stiltiende Forbehold, — af Kongedommet med Sverrers Anskuelse i
Baggnmden, nemlig: Kongedemmets Overhsihed over Kirken; og af
Geistligheden, eller i det mindste af dens hierarchifisindede Ledere, med
et Sideblik til Erkebiskop Eysteins anmassende Grundscetninger : Kir
kens Overheihed over Kongedemmet. Begge Magters tilsyneladende
Sideordning var kun et Blendverk, saalcrnge det ikke var afgjort,
hvor Grcendsen var mellem det Aandelige og det Verdslige, og
derved hver enkelt Magts Omraade i Virkeligheden anviist. Herom
havde Striden fer dreiet sig, og her var Stridsemnet endnu aabent.
Det kunde fsrst afgjsres ved Lovens og iscer Christenrettens ncermere
enkelte Bestemmelser.
Kong Magnus’s religiese, fredelige og eftergivende Sindelag
indskjed ham vistnok i mange Henseender en gunstig Stemning mod
Kirken. Denne Stemning viste han allerede i Begyndelsen af sin
Rigsstyrelse ved at stadfceste og indsijcerpe sin Faders for Geistlighe
den meget gunstige Forordning om Tienden -), og ved at udstede
en Forordning, ganske i Kirkens davcerende Aand, imod Aager, det
vil sige, mod at tåge Rente af dedt Gods, hvilket fremstilledes som
en dsdelig Synd Han gjorde dette efter Overlag og i Samstem
mighed med Bisiopperne. Men alligevel synes han at have varet
sterkt gjennemtrcengt af sin Oldefader Sverrers og sin Faders Ansku
else med Hensyn til Kongedemmets Heihed og Magtfylde ogsaa i
Kirkens Anliggender, forsaavidt disse bererte den verdslige Stat. Han
ansaa det derfor sikkerligen som en afgjort Sag, at den nye almin
delige Lov, paa hvilken han arbeidede, skulde omfatte efter gammel
’) Ncrg. gl. Love I. 262; 11. 23, 193, 307. ’) N. g. L. 11. 453-455.
’) N. g. L. 11. 484 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
