Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Tredie Tidsrum.
f
Viis ogsaa Christenretten, og at Kongedsmmet med Hensyn til dens
Ordning skulde have den afgjsrende Stemme.
Magnus’s Fremgangsmaade i LovforbedringeN var ganste i den
gamle norske Statsforfatnings Aand. I fuldkommen Erkjendelse af
Folkets lovgivende Myndighed, og dets Ret til paa sine Lagthing at
handle som sverste lovgivende Magt, og med Erkjendelse af de fire
Lagthings selvstendige Lovgivningsmyndighed drog han fsrst omkring
paa alle Norges Lagthing, gjorde Folket bekjendt med de Forbedringer,
han troede Landets Love tiltrcengte, Horte dets Vnster i saa Henseende
og modtog endelig dets Fuldmagt til at gjsre de Forandringer i Lan
dets Lovboger, som han fandt tjenlige. Dette fkeede i 1267 paa Gu
lathing, i 1268 paa Oplamdingernes og Vikverjernes Thing, d. e.
Eidsivathing og Borgarthing, og i 1269 paa Frostathing Ved
denne Leilighed er der al Sandsynlighed for, at ogsaa den udvidede
Kongearvefslgelov, som Magnns havde bestemt til Optagelse i sin
Lovbog, forelobig er bleven antagen.
Ved denne vigtige Forberedelse, hvorved en udstrakt og overor
dentlig Lovgivningsmyndighed nedlagdes i Kongens Haand, omtales
for de tre fsrstncevnte Lagthings Vedkommende ingen Undtagelse og
intet Forbehold at vcere gjort med Hensyn til Christenretten eller den
nye Lovbogs Christendomsbolk. Magnus har derfor udentvivl paa
Grund af hiin de tre Lagthings uindstrcenkede Fuldmagt, allerede for
Bemyndigelsen for Frostathings Vedkommende var indhentet, lagt
Haand paa Verket og udarbeidet en Landslov, indrettet til at vcere
almindelig for det hele Land, dog med Vedligeholdelse af de fire gamle
Lagthing. I denne Lov synes han at have indfsrt den Christendoms
bolk som endnu er bevaret under Navn af Magnus’s Christen
ret 2). Den er vcesentlig formet ester de celdre Christenretter, men
har ogsaa Tillceg af flere vigtige nyere Bestemmelser f. Er. om Geist
lighedens Colibat inden dens hsiere Ordensgrader, om den meer ud
videde Tiendeydelse, om Aager, om Indskrcenkning af det Slegtflab,
der forhindrede Giftermaal, inden det ste Led (istedetfor det 7de) og
flere lignende. I Spidsen stilledes den ovenomtalte Udvikling afChri
stendommens Troslcerdomme og af Kongedommets og den biftop
pelige Magts Forhold indbyrdes og til Folket^), samt endelig den
nye forud af Landsfolket vedtagne Kongearvefslgelov. Denne fast
satte Kongearvefslgen, i det Tilfcelde at Mand af Mand ikke fandtes
til at arve, ogsaa for Mand af Kvinde inden visse Led, og udstrakte
saaledes Arveretten til Kongedsmmet videre og ordnede den nsiagtigere,
’) Isl. Ann. 136, 138, jftt. m. Indl. og Slutn. af Landsloven, N. g. L. 11.
7, 178. ’) N. g. L. 11. 291—338. ’) S. o. f. I. 441. «) S. o. f.
11. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
