Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Tredie Tidsrum.
s«.
stemningen i Norge og paa Island i Anledning af NvereenSkomften til Bergen.
Ny Vvereenskomst til Tunsberg af «??. Kongens Indrvmmelser.
Efter Conciliet og Hovdingemsdet i Bergen i 1273 og eftcr
Afflutningen der af den forelobige Overcenskomst, synes saavel Er
kebistoppen som alle hans Tilhcrngere at have varet sikkre paa Kirkens
Seier. Biskop Arne af Skaalholt havde derfor, efter sin Hjemkomst
til Island, udarbeidet en Christendomsbolk bygget paa de Grundscet
ninger, hvorom han med Erkcbifioppen var blevcn enig, og som denne
agtede at benytte ved Udarbeidelsen af den almindelige norste Chri
stenret; og ved sin store Indflydelse paa Islands Almue drev Arne
virkelig igjennem, at denne Christendomsbolk om Sommeren 1275 blev
lovtagen paa Althinget, dog med det Forbehold, at den kun skulde
ansees for midlertidig, indtil Kongens og Erkebiskoppens Stadfestelse
blev given. Samme Sommer blev det almindelige Conciliums Be
slutning med Hensyn til Korstogsprcrdiken og Geistlighedens Tiende
til Jerusalems Undscctning bragt til Island, og Biskop Arne tog sig
af begge Dele med sin sedvanlige Iver. Ved Korstogsprcediken
bleve betydelige Gaver indsamlede, og Indkrcevelsen af Geistlighedens
Tiende blev ordnet for Islands Vedkommende. Mange, vel iscrr blandt
Landets Hsvdinger, vare imidlertid misfornoiede med Bifiop Årnes Frem
fcerd og misundte ham desuden hans store Indfiydelse paa Landets
Almue, ikke alene i geistlige men ogsaa i verdslige Anliggender. Da
derfor om Hosten 1275 Christendomsbolkens betingede Antagelse ind
berettedes til Kongen og Erkebisioppen, lod de Misfornsiede Kongen
tillige underhaanden tilstille flere Klagepunkter mod Islands Bisiopper.
Disse forbod — hedte det — sine Husfolk at udrede de almindelige
Skatte, paalagde Venderne nye Afgifter og Byrder f. Er. Madga
ver, ja det var end ikke ftit for, at man lagde Bisiopperne til Last,
at de fordrede Bidrag til det hellige Lands Undsoetning, ikke alene
Tiender af Kirkens Indkomster, men ogsaa Almisser af Lcegfolkct.
Disse Klager vare vist nok for en stor Dccl bevirkede derved, at de
islandske verdslige Hovdingcr vare komne under Veir med, at For
eningen til Bergen var bleven forstyrret, og som Folge deraf den
gamle Misstemning mellem Kongedsmmet og Kirken igjen indtraadt.
Kong Magnus fandt det ogsaa nsdvendigt, sit personlige Venskab
for Biskop Arne uagtet, at laane Yre til de forebragte Klager. Han
tog imidlertid Sagen med sit sedvanlige Maadehold og lod om Som
meren 1276 en Skrivelse udgaa til Islcendingerne, hvori han paa en
lempelig Maade ssgte at styre til Rette i Tvisten. Han bad Almuen
nsie betcenke sig, fsr den indvilgede nogen Lov, som ikke Kongen selv
forordnede, enten i det Geistlige eller Verdslige, saalange ingen Over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
