Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Forhandlinger paa Island.
eenskomst var istandbragt mellem Stat og Kirke om hvad der skulde
gjcclde. Han anfaa det nemlig for sit og Erkebistoppens Kald og ei
nogen Andens, at forordne Christenret og andre Love i Landet. Han
yttrede imidlertid derhos, at det som steet var vistnok var gjort i en
god Mening. Med Hensyn til de Vyrder, som Bifkopperne sagdes
at vaalcrgge imod Net og gammel Sedvane, forbod han Lcegfolket at
underkaste sig nogetsomhelst saadant, om end nok saa ringe, og bad
dem heller indstyde sig under Kongen end indvilge det. Men med
Hensyn til de frivillige Gaver til Korstoget, der blev prcediket efter
Pavens Bud, erklcerede han, at han var saa langt fra at ville for
byde saadant, at han meget meer vilde opmnntre dertil; kun at man
ei bidrog, fordi man ansaa det for en Skyldighed, eller paa Grund
af Tvang. Ligesaa syntes- han vel om, at Enhver frivilligen gjorde
Almisse for sin Sjcels Bedste, eftersom den guddommelige Naade
indsijsd ham. Nye Bestemmelser burde man imidlertid blot under
kaste sig, forsaavidt de udgik fra Kongen. Vel udlagde Biskopver
nes Tilhcrngere disse Kongens Mringer, som om de havde sin Grund
deels deri, at han, saalcrnge lorsalstienden stod paa, ikke vilde lade
Folket paatrcenge nye Udredelser, hvilke siden kunde blive anseede
som Skyldighed, decls deri at han vilde afvendte en almindelig Over
eenskomst mellem Kirken og Kongedsmmet. . Men Visiopperncs Mod
standcre saa Sagen anderledes og trocdc, at Fordelen nu begyndte at
helde til deres Side. De lagde heller ikke Dolgsmaal paa denne sin
Synsmaade, men gav den aabenbar Luft ved Sidehug til Biskop
Arne for hans Nidkjcerhed. Men Arne lod sig ikke herved forurolige,
saameget mindre, som han til samme Tid modtog Breve fra Erkebi
stoppen, hvori denne opfordrede Viskovverne til efter bedste Evne at op
retholde Kirkens Ret; og desuden Kongen i andre Breve, der angik
Islands Bestyrelse, omtalte Arne med den stsrste Agtelse. En af
Biskoppens ivrigste Modstandere, den ene af Islands Bestyrere,
Thorvard Thorarinsssn, kunde heller ikke i sine Skrivelser til Kongen
give ham andet end det bedste Vidnesbyrd i Alt hvad Kongedsm
mets Anliggender angik, sijont han tillige yttrede, at hans Indflydelsc
hos Landsfolket var saa stor, at Kongens Mcend vanskelig kunde hamle
op med ham
Hvad her er sagt om Sagernes Gang paa Island giver et tem
melig klart Indblik i Forholdene i selve Norge efter Erkebiskop Jons
Hjemkomst fra Conciliet i Lyon. Man seer tydelige», at Foreningen
til Bergen fra Kongens Side har vcrret betragtet som havet, og det
skimter derhos igjennem, at Norges verdslige Stormcend derover i
Grunden have glcedet sig; — thi de islandske Hevdingers Stemning
’) Vp. Årnes S. c. 14—19. G
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
