Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Tledle Tibsrum.
syn til lordbesiddelse eller Formue. Geistlighedens celdre Ledingsfri
hed, ligesom og den nyere, ved den tunsbergste Forening udvidede,
var bygget paa ncevnte Grundscetning og lsd derfor paa Personer,
ikke paa lordbrug eller Formue. Nu aabenbarede sig derimod
i den nye Lovbog ganske tydeligen en Strceben for at overfsre Ledin
gen fra Personerne paa lordbrug og Formue; ja man kan
vel sige, at en saadan Maalestok allerede i den nye Lovbog var op
stillet som Lovens Fordring ’), om endogsaa den nye Gnmdscetning
efter al Rimelighed langtfra var almindelig gjennemdreven. Det for
holdt sig hermed som med saamange andre af den nye Lovbogs Be
stemmelser, at de udtrykke den lovgivende Magts Dnsie, hvilket dog
ikke tcenktes voldsomt og pludseligen, men lempelige» og efterhaanden
gjennemfsrt. Nu kunde en Forandring, som den her tilsigtede, aaben
bare blive Kirken og Geistligheden til Gavn eller Skade, alt eftersom
den fortolkedes og tillempedes paa de celdre Forholde. Overfsrtes
den Kirken og Klerkerne indrsmmede Ledingsfrihcd i fuld Udstrcekning
fra Personerne — Kirken som en abstrakt Personlighed med iberegnet
— paa deres Jordegods og Formue, saa var det klart, at en stor
Fordeel for Kirken deraf udsprang. Thi da blev ikke alene al Kir
kens faste og rsrlige Ejendom ledingsfri, d. e. stattefri til Staten,
kunde altsaa leies bort til hsiere Landskyld og Leie, end den, hvoraf
Brugeren skulde svare Leding til Kongedommet i Forhold til Brugets
Stsrrelse, — men det samme blev ogsaa Tilfcelde med al Ejcndom,
som tilhsrte Kirkens Personer og Tjenestefolk, forsaavidt Le
dingsfrihed ved den tunsbergfie Forening var samme tilstaaet. Men
paa den anden Side kunde Sagen ogsaa stilles saaledes, at Forenin
gens Indrsmmelse toges strengt efter Ordene, at den ved samme givne
Ledingsfrihed var blot og bar personlig, og da kom den, ved
den forandrede Idelsesmaade, ene og alene de i Foreningen ncevnte
Personer til gode, hvilket da blot kunde blive i Egensiab af Fri
hed for personlig Krigstjeneste, medens Ledingen, som
Skat, kunde kraves ikke alene af dem der brugteKirkens og de
Geistliges Jordegods og Ejendom efter Vrugets Stsrrelse,
hvorved naturligviis Leien nedsattes, men ogsaa af de Geistlige
selv, forsaavidt de vare Brugere af egen privat Ejendom. Ved
den sidste Fortolkningsmaade kunde letteligen Kirken og Geistligheden
komme til at tabe, iscer i lordeleie; og i ethvert Fald vilde den vig
tige Fordring: Kirkens Frihed for Statens Vyrder, da ikke
vcerc opnaaet. For havde dog Kirkens Jord, rigtignok kun i Lighed
med al anden Odelsjord, vcrret fri for Skatteydelser til Kongedsm-
’) Nyere LandSl. 111. c, 6, i N. g. L. 11. 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
