Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Kong Magnus Haakonsftns Dsd.
met; nu derimod kunde Sagen let tåge den Vending, at Kirkens Jord med
Landets svrige lordejendom kom til at blive lagt i Skat til Staten.
Under saadanne Forhold var det ganske naturligt, at Erkebisiovpen
beredte sig paa at mode mulige Krav fra den verdslige Statsmagts
Side med en ’lndsigelse, stettet paa ’det her omtalte Vidnesbyrd med
Hensyn til tidligere Lov og Sedvane. Han havde, saavidt skjennes,
tyende Udsigter for Vie: — enten at opretholde for Kirkens Vedkom
mende den gamle Idelsesmaade af Ledingen, hvorved denne udrededes
ester Mandtallet af de Tjenestefolk og Leiglamdinger, som vare uden
for den ved TunSbergs-Foreningen indrsmmede Frihed; herved var
intet tabt, men derimod Kirkens og Kirkejordens Skattefrihed i For
men hevdet; —eller ogsaa at faa udvirketfor Kirkens (maaskee ogsaa
for Geistlighedens private) Jordegods og Ejendom en fuldkommen
Frigjsrelst fra Ledingsydelsen, ikke alene for Jorden og Ejendommen
selv, men ogsaa for dens Brugere (Leiglcendinger eller andre Leiere).
I dette sidste Tilfcrlde vilde en stor Forsgelse i Indtoegter kllnne vin
des, og Kirkens Skattefrihed med Hensyn til Staten vcere gjennemfsrt
i videste Udstrcekning.
Hvorledes nu den verdslige Landsstyrelse har tcrnkt sig den nye
Ledingsydelsesmaade gjennemfort for Kirkens Vedkommende, vides ikke
med Sikkerhed; men at man har villet gjsre det paa den Viis, som
Erkebistoppen synes helst at have snsiet, er ingenlunde sandsynligt.
At Erkebistoppen optog det her omhandlede Vidnesbyrd, var altsaa en
Hentydning paa den Fortolkning, han med Hensyn til Ledingsydelsen
vilde have gjort gjceldende for Kirkens Vedkommende, og hvilken han
utvivlsomt agtede at bringe paa Bane og, om muligt, faa godkjendt
paa det forestaaende Hsvdingemsde.
Den samvittighedsfulde og fredelfiende Kong Magnus ncermede
sig imidlertid sterkt sit Livs Ende. Han synes at have vceret af en
svagelig Helbred. Om Vinteren 1271—1272 havde han voeret saa
syg, at man havde ventet hans Dsd, og den sidste Salvelse allerede
var ham meddeelt. Den Gang kom han sig igjen. Men den megen
Bekymring, som Tvisten mellem Staten og Kirken voldte ham, har
rimeligviis tåret paa hans Livskraft, ligesom den nedstemte hans Sind
og udentvivl crngstede hans Samvittighet». Man har en mcerkelig
Fortcelling, der vidner om den Uro og morke Forudfslelse med Hen
syn til Fremtiden, der omstyede ham i de sidste Aar af hans Liv.
Engang — heder det — nogle Aar for sin Dsd, da Magnus sad
med faa Mcend i sit Herberge, yttrede han, at Livet var fuldt af
Tvang og Sorger og Meie, og at Dsden var en Lykke. De Tilste
devcerende, der kun agtede paa den ydre Ro og Fred og Lykke, der
fulgte ham, kunde ikke forståa dette og svurgte, hvorfor han talede
Klyser, Den norfie Klrlcs Historie. U
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
