Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erkebiskop Isrund bereder en Forfølgelse mod fin Formands Modstandere. "^1
Erkebiskop lorunds forfte Gmbedsvirksomhed. Hans Hevnforsog mod Grkebiflop
Jons Forfolgere lykkes ikke ret. Striden mellem Kirke og Kongedomme hender.
Provinsialconeilium i Nidaros t2V«.
Allerede som Udvalgt havde Erkebiskop lorund ved sine nysncevnte
Befalinger til Biskop Arne viist hvad han forte i sit Skjold : at han
ikke agtede at lade Hierarchiets Sag falde, men at han var bestemt
paa igjen at optage Striden mod den verdslige Statsmagt. Is
rund var, ifolge en saagodt som samtidig Sagas Udsagn, en stor
Hovding, god Klerk, fast i sit Venfiab, meget gavmild mod sine Mcend
og anseelig i sit Idre" ’). Han synes ellers at have varet en stolt
Mand, der felte sig i sin nye Verdighed og gjcerne vilde lcegge sin
Magt til Skue; men hans Aandskraft og Evner svarede, som senere
Begivenheder antyde, visseligen ikke til hans sErgjernghed og Herske
lyst. Ved sit Sammentrcef med Biskop Arne pttrede han i Fsrstnin
gen Misnsie med, at denne ikke strar havde bansat Rafn Oddsssn og
de svrige Kirkeranere — som han kaldte dem — paa Island.
Men Arne vidste at overtyde ham om Nodvendigheden af den Efter
givenhed, der var udviist; og siden lader det til at Isrund fuldkommen
har forstaaet at flatte i Arne den kloge og ivrige Forfegter af Kirkens
Sag. Begges Tragten faldt desuden for Vieblikket sammen i et scerligt
Punkt. Erkebiffoppen vilde gjcerne sin Formands vcerste Forfslgere til
Livs, om ikke for andet saa for Erkestolens og sin egen LEres Skyld,
der fordrede, at de i det mindste erkjendte det Brsdefulde i sin Frem
fcerd og underkastede sig Bod. Men blandt disse Forfslgere var netop
Rafn Oddsssn, som ogsaa Biskop Arne vilde have dragen til Ansvar
for hans Fremfcerd i Kirkens Anliggender paa Island. Mod ham,
som nu var i Norge, forenede begge Biskopperne sig; paa ham vilde
de lade det fsrste Slag af Kirkens Straf falde og til en Begyndelse
prsve sine Vaaben, fsr Erkebiskoppen stred videre i sine Opreisningskrav.
Rafn havde begivet sig til Bergen, hvor han blev vel modtagen
af Kongen, og opholdt sig om Vinteren 1288—1289. Her traf den
dobbelte Stevning ham: Erkebistoppens, som lsd paa, at han skulde
indfinde sig i Nidaros, at svare og bsde for sin Deeltagelse i Forfol
gelsen mod Erkebiskop Ion; — og Biskop Årnes: at han sammesteds
skulde stande til Rette for sin Fremfcerd mod Kirken og dens Tjenere
paa Island. Da Rafn ikke adlsd disse Stevninger, tilskrev begge
hans Modstandere tidlig om Vaaren 1289 Biskop Narve af Vergen,
at han skulde banlyse Rafn; og dette fieede, uden at Kongen lagde
Hindringer i Veien eller for det Fsrste tog ham i Forsvar. Kort
ester gik Erkebifioppen endnu et Skridt videre, idet han selv i Nidaros,
’)Visiop Laurentius’s Saga. (Msir.) c. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
