Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Tredie Tidsrum.
den 3die Mai, banlyste den tidligere omtalte Hr. lon Vrynjulfsssn,
ligeledes fordi han havde medvirket til Erkebistop Jons Fordrivelse »).
Til en anden Tid vilde rimeligviis disse Vanscettelser have vakt
en ikke ringe Vevoegelse blandt Norges verdslige Stormcend. Men
nu vare deels disse vante til at betragte dem med Ligegyldigbed, deels
vare alles Tanker optagne med og alles Dine henvendte paa det Tog,
Kongen stod fcerdig til at foretage mod Danmark, og for hvis Skyld
han havde samlet en stor Flaade i Bergen. Paa dette Tog fiulde
Kongen ledsages as Erkebistoppen og flere as Norges Biskopper. Vi
flop Arne as Skaalholt drog ogsaa i Begyndelsen af Sommeren til
Bergen, men for at udvirke Kongens Tilladelse til at vende hjem til
Island. Kong Erik modtog ham venskabelig og meddeelte ham det
forlangte Orlov. Men aldrig for fik Rafn dette at vide, for han
henvendte sig til Hr. Audun Hugleiksssn og bad denne indstcendigen
at faa Årnes Orlov tilbagekaldt, da nemlig Rafn, der selv maatte
fslge Kongen, frygtede for at Arne i hans Fravcrrelse fra Island
skulde faa en afgjort Overvegt der. Audun, der ligesom de svrige
norske Stormcend ikke havde noget godt Vie til Arne, benyttede sin
Indflydelse til at faa Kongen omstemt, og Viskoppen fik nu ganske
uventet Befaling til at fslge efter Kongen oster i Landet og ei vende
tilbage til Island, for Sagen mellem ham og Rafn var afgjort.
Denne sidste blev i Tunsberg midlertidigen lsst af Erkebiskoppen fra
Vannet, og da Biskop Arne indhentede Flaaden ved Gautelvens Mun
ding, blev rigtignok Rafns Sag tågen fore, men uden dog at komme
til nogen endelig Afgjsrelse. Bisioppen bad atter om Tilladelse til at
vende hjem til Island, men fik den ikke. Han maatte fslge Kongen
til Danmark og forblive hos ham paa hans Skib, endogsaa efterat
Erkebiskoppen og de svrige Biffopper i Vresund havde faaet Hjemlov
og havde forladt Flaaden med sine Skibe. Arne maatte mod sit Dnste
blive med paa det hele Tog, og behandledes ikke altid just med den
storste Opmcerksomhed af de norske Hevdinger, hvorimod Rafn viste
ham Agtelse; og ligesaa gjorde Kongen, der endogsaa benyttede ham
i sine Underhandlinger med de Danske
Efter Tilbagekomsten til Tunsberg fra dette Tog maatte Biskop
Arne fslge Kongen og Hertug Haakon paa en Pilegrimsferd, som de
om Hosten foretoge over Oplandene til Nidaros til St. Olaf. Bi
fioppen forlangte, at Rafn fiulde fslge med, for at Sagen mellem dem
ved denne Leilighed kunde blive endelig afgjort; men Rafn var paa
Toget bleven saaret, og tog heraf Anledning til at blive tilbage i
Tunsberg. Viskoppen ansaa det for en Udsiugt, men Rafns Såar,
sijsnt i Fsrstningen übetydeligt, var virkelig blevet farligt, og en Stund
’) Vp. Årnes S. c. 70. ’) Vp. Årnes S. c. 70, 73, 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
