- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
64

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64 Tredie Tidsrum.
den her omhandlede Overeenskomst for at indeholde en stiltiende Hen
leggelse af begge Dele. Thi skulde der, ester det ncermest forudgaa
ende Aartis Tildragelser, endnu have vceret indremmet den tunsbergste
Forening nogen Lovskraft, da synes den, enten i sin Heelhed eller i
enkelte Artikler, nsdvendig at maatte vere bleven paa ny stadfestet
fra Kongedommets Side ved en Leilighed som denne. Men hverken
blev den det nu, eller den blev det nogenfinde senere i dette eller i
det paafslgende 14de Aarhundrede, medens tvertimod i samme Tids
lsb flere Bestemmelser gjordes, der ligefrem strede mod dens Indhold
og det uimodsagt fra Kirkens Side. Og hvad Erkebiskop Jons Chri
stenret angaar, hvilken er os fuldstendig bevaret, da blev heller ikke
den, trods sit übestridelige» Fortrin i flere Henseender for de celdre
Chriftenretter, nogensinde lovligen erkjendt som fuldgyldig norsk Kirke
ret, men, heist taget, betragtet som en Hjelperet, til hvilken man ikke
sjcelden nsdtes at henty paa Grund af de virkelig gjeldende Chri
stenretters Ufuldstcendighed og Utidsmessighed. Disse sidste findes
derfor tilfoiede Magnus’s Landslov i mange gamle Haandskrifter,
saaledes, at man tydelig seer, at hvert Lagdsmme fremdeles har be
holdt sin serstilte, og det den celdre kun noget tillempede, Christenret,
ligesom i det forbigangne Lovgivningstidsrum, da hvert endnu havde
sin sceregne Lov i det Hele.
Man feiler neppe meget, naar man forestiller sig Sagens Sam
menheng omtrent paa selgende Maade: Erkebifioppen har ikke villet
see sin Formands Verk ved en aabenbar og udtrykkelig Erklering fra
sin Kirkes saavel som fra Kongedsmmets Side tilintetgjort; dette har
han sundet altfor nedverdigende og ydmygende. Han har foretrukket
at lade det hendo i Stilhed, da han ikke lenger saa sig i Stand til
at opretholde det. Herpaa er Kongedemmet gaaet md, da det nu
alligevel i Gjerningen havde lesrevet sig fra de mest trykkende af de
Vaand, som Erkebiskop lon havde paafsrt det, og desuden ikke kunde
enste ved unedvendigt Overmod at drive Geistligheden til det Iderste
og derved vanfleliggjere en heldbringende Forsoning. Desuden har
man maasiee for Vieblikket fra begge Sider tenkt sig en ny Overeens
komst mellem Stat og Kirke som enskelig og mulig, ja vel endog som
snart forestaaende, hvilken da uden Anstsd kunde formeligen aflsse den
tunsbergste Forening, ester at have optaget i sig af denne, hvad der
kunde synes begge Parter, ester de senest vundne Erfaringer, hensigts
messigt.
Have saadanne Veveggrunde fra begge Sider ved nerverende
Leilighed gjort sig gjeldende, da vidner det baade om Maadehold og
om Klogstab. Men en ny Forening af samme Omfang som den
tunsbergsie kom aldrig i Stand ; den er maastee ikke heller nogensinde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free