Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Striden mellem Kirke og Kongedemme ender.
forsogt, da rimeligvits en modnere Overveielse har hos begge Parter
vakt Frygt for, at de nsdvendige forudgaaende Forhandlinger skulde
oprive de gamle kun stet lcegede Såar og lede tilbage til en Forvir
ring, som den, hvoraf man lykkeligen var undstuppen. Man gik frem
paa samme Maade, som man havde gjort ved Aarhundredets Begyn
delse, strar efter Kong Sverrers Dsd; og Felgen var, at en Forfat
ning, hvilken man oprindeligen tcenkte sig som blot midlertidig, blev
vedvarende for lange Tider. Men derfor var den ogsaa behaftet
med alle en saadan übestemt Tilstands Mangler, med al dens Spire
til Lovtrcekkerier, Tratter ja endogsaa gjensidige Overgreb, alt eftersom
Omstandighederne begunstigede den ene eller den anden Magt. Imid
lertid kan man anste den anden Hovedkamp mellem Stat og Kirke,
hvilken Erkebiskop lon ved sine anmassende Fordringer maa siges at
have vakt, for endt i 129 U; og en lignende reiste sig ikke oftere i
Norge for ved den store Kirkereformation.
Erkebiskop lorund vedblev vistnok endnu en Stund at anstille
kirkelig Forfslgelse mod enkelte af de Mand, som havde staaet i Spid
sen for Reisningen mod hans Forgjcenger. Vi have allerede seet,
hvorledes dette var Tilfcelde med Herrerne lon Vrpnjulfsson, Rafn
Oddsson og Erlend Olafsssn. I 1290 kom Raden ogsaa til den
mcegtigc Hr. Bjarne Erlingsssn, hvem Erkebiskoppen den ste Novem
ber formeligen indstevnede for sin Domstol, at stande til Rette for
sin Opforsel mod Kirken, medens han var i den unge Konges Raad.
Bjarne adlod imidlertid Me Stevningen. Da lod Erkebiskoppen den
9de Marts 1291 optage et Vidnesbyrd om Vjarnes Fremfcerd, hvori
der fortrinlig tagdes Vegt paa, at han havde bevirket Nidaros’s Kir
kes Myntret havet, og at han havde forbudt Folk at erlcrgge Ti
ende efter Bestemmelsen af 1277 l). Om det sidste var der imidler
tid nu lidet eller intet at sige, da Erkebisioppen selv, ved sin nys forud
indgangne Overeenskomst med Kongedsmmet havde opgivet den noevnte
Tiendebestemmelse og var vendt tilbage til den celdre; og hvad Mynt
retten angik, da kom denne md under den magteslsse tunsbergfie
Forming, og blev fremdeles, saavidt man kan skjenne, for meer
end eet Aachundrede Nidaros’s Erkestol berevet. Den hele Sagsog
ning mod Bjarne synes saaledes i Grunden at have varet betydmngs
les og har neppe ledet til nogensomhelst klekkelig Oftreisning for Kir
ken. Ligesaalidet sinder man Spor til at dette har varet Tilfalde
med den tidligere kirkelige Forfelgelse mod lon Brynjulfssen. Begge
Herrer have rimeligviis i det Hsieste underkastet sig en let Skrift eller
Bod, hvorved Kirkens LEre for Verdens Sine kunde synes nogenlunde
fyldeftgjort, og ere dermed blevne leste og tagne til Naade. Man
») N. Dipl. 111. 29 ff.
Kcyser. Den norfie KkleS Historie. "• 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
