Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Tredie Tibsrum.
Forbindelse med noget verdsligt Hsvdingemsde, men synes at bcere et
reent geistligt Prceg, — noget man ikke kan sige om det af Erkebiskop
lon i 1280 afholdte. Vel kan det samme muligen have varet Til
fcelde med enkelte aldre, men de paa dem fattede Bestemmelser ere
os ikke levnede, og have maasiee ikke heller varet skriftlig affattede i
Statutform. Fra 1280 af derimod har man bevaret en, som det la
der, fuldstcendig Rakke af kirkelige Statuter for Nidaros’s Kirke-Pro
vins, affattede og udstedte paa dennes Provinsialconcilier i Tidslsbet
af de nastpaafslgende 70 Aar, — Statuter, som kaste et fortrinligt
Lys over den norske Kirkes davarende indre Forfatning. De vise hvilken
vigtig Indflydelse hun kirkelige Indretning under det navnte Tids
rum har ovet til Kirkeordenens Ovretholdelse og Udvikling, og hvor
ledes Kirkens lovgivende Myndighed i dem fandt sit rette Organ med
Hensyn til alle reenkirkelige Anliggender. Provinsialconciliet i 1290
danner paa en Maade et Forbillede for de senere norske Provinsial
conciliers Virksomhet».
Toistigheder inden den norske Kirkes eget «mraade. Strid meUem Ghorsbrvdrene
og Pr«dikel»rodrene i Bergen og mellem Ghorsbrodrene og Minoriterne i oslo.
Strid mellem Erkebiskop Ivrnnd og hans Kapitel. Forening til Tautra. Den
ssaalholtsle Bistop Nrnes seneste Virksomhed og Dvd.
Den Strid, som den norske Kirke havde udholdt mod Kongedom
met, og som nu lykkeligen var neddampet, afisstes ved Stridigheder i
Kirken selv, hvilke ganske vist ei lidet have bidraget til den Eftergi
venhed, der fra Vistovpernes Side i den nastfolgende Tid vistes mod
den verdslige Statsmagt. Disse Stridigheder angik, som stedse i hiin
Tid var Tilfalde i Norge, ikkun Kirken i dens ydre Former, ikke
Chriftendommens Låre. Deres Gjenstand var deels Forholdet
mellem den verdslige Geistlighed og visse Munkeorde
ner, deels Forholdet mellem Viskopperne og deres nar
meststaaende Underordnede. I begge Slags var det Kathe
dralkirkernes Chorsbrsdre der spillede Hovedrollen.
Det er allerede tidligere paaviist, hvorledes de tvende Tiggeror
dener, Pradikebrsdrene og Minoriterne, fast ligefra deres
Indfsrelse i Norge, der som andensteds bleve betragtede med avindsyge
Vine af den verdslige Geistlighed. Viskovperne kunde i Almindelighed
ikke vel lide dem, fordi de vare frigjorte fra alt bifioppeligt Overtilsyn
og lode umiddelbart under Paven. Prestestanden kunde endnu mindre
lide dem paa Grund af den dem tillagte Pradikeret, ved hvilken de
javnligen gjorde Afbrak i Sognepresternes Indflydelse paa sit Sog
nefolk, og derved tillige i deres og deres Kirkes Indtagter. Sogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
