Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Strid mellem Chorsbrsdrene og Tiggermunkene.
*•
presterne ansaa overhovedet Alt, hvad der gaves og offredes hine
Ordensbrsdre paa Grund af deres Prcedikevirksomhed, for at vcere sig
selv, saa at sige, ftaranet. Men Chorsbrsdrene vare de dog iscer blevne
forhadte, da de i Norge havde sine Conventer eller Klostre i de
samme Stader, hvor Biskovperne og Kapitlerne havde sit Seede, og
hvor netop Chorsbrodrene for en stor Dccl havde sine Prcebende-Kald.
Det var Prcedikebrodrene, som i Norge tidligst og oftest
kom i fiendtlig Veroring med den verdslige Geistlighed. Vaade i
Bergen og Nidaros havde de allerede oftere, som forhen fortalt,
varet udsatte for Chorsbrsdrenes Forfslgelse i). Men ved denne
Tid, omkring 1290, fandt dette i hsiere Grad end fsr Sted i Ber
gen. Chorsbrodrene der havde nemlig faaet istandbragt et Forbud
mod Prcedikebrodrene: at Ingen inden Bergens Biflopsdsmme, som
ned kirkelige Indtcegter, maatte give dem Husly eller Mad eller
Almisse. Den bergenske Biflop Narve, der selv havde virret Prce
dikebroder, fandt, som rimeligt kunde vcere, dette übilligt og uchristeligt,
og paa en Synode eller et Prestemode sogte han at faa Forbudet til
bagekaldt. Men da reiste de tilstedeværende Chorsbrsdre sig med de
heftigste Beskyldninger mod Ordenen og forhindrede ikke alene den af
Vistoppen forssgte Tilbagekaldelse, men fik endog, mod hans Villie, en
Bestemmelse dreven igjennem, hvorved enhver Prest, som viste Prcedi
kebrodrene noget Venstab, skulde vcere bersvet sit Embede. Alle de
ncervcerende Prester forvligtedes derhos under Trudsel om Ban og Af
scettelse, at holde denne Synodalbeflutning fuldkommen hemmelig.
At Viskoppen her intet kunde udrette, viser noksom, i hvilken Afhcen
gighed han allerede var bragt af sit Kapitel. Den fiendtlige Synodal
bestutning blev imidlertid Prcedikebrsdrene bekjendt, og disse tovede
nu ikke med at henvende sig til Kongen om Beskyttelse. I sin mcer
kelige Bonskrivelse fare de med Heftighed los paa sine Modstandere
og erklcrre til Slutning, at de skrive dristigen, fordi de vide, at deres
Brev ikke vil komme over i deres Fienders Hcender De have altsaa
sikkert stolet paa Kongens Velvillie og Hjcelp, hvilken efter al Sand
synlighed ikke heller har ladet denne dengang saa meget yndede Orden
i Stikken. Hans Forholdsregler kjende vi imidlertid ikke. Kapitelet
har ganske vist maattet give noget efter; men Tvisten fortsattes dog
endnu i mange Aar og kom fsrst en Stund hen i det folgende Aar
hundrede til et Slags Afgjorelst
En ikke mindre .Hadfkhed udvistes ved samme Tid af Kapitelet i
Oslo mod Minoriterne. Hertug Haakon, til hvis Omraade Sta
den Oslo Horte, havde, ifolge Kongens Villie og Folkets Dnske did-
’) S. o. f. I. 4li, 453, 11. 2. N«vet af Juli Maaned men uden Aar,
N. Dipl. 11. 26. f. ’) Langes Klhift. 518 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
