Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Strid mellem Erkebiskop Isrund og hans Kapitel.
havde modtaget fra Erkebiskoppen, hvori han paalagde dem en Bod
af 1000 Mark. De havde, sagde de, strar appelleret i denne Anled
ning for hans Ombudsmand; de forelceste nu paa StedetAppellen, og over
leverede den til Erkebiskoppen. Denne lod dem da vide, at han fremdeles
ansaa dem for bansatte, da de ikke, imod hans Samvittighed, havde kunnet
demme dem frie for Van, som han havde bansat. Hertil svarede
Chorsbrsdrene, at da de havde appelleret til Paven, var Banscettelsen
ugpldig; hvis Erkebistoppen vilde nyde Dom for sit Vedkommende,
maatte han og finde sig i, at samme Net kom dem til Gode. Erke
biskoppen erklcerede da, at han ei vilde lade sig demme af sine llnder
mcend. Chorsbrodrene vare faldne i Straf, fordi de ei vare komne
paa hans Kaldelse. Han troede sig berettiget til at kalde sine Klerker
for sig, og hvis de ei kom, eller udredede hvad han paalagde dem,
da til at lade dem strar scette fast. De tilstedeværende Lcegmcend ssgte at
jcevne paa Sagen og bringe Parterne til et mindeligt Forlig, — men,
som det lader, forgjceves Den hele Forhandling bcerer Vidne
om begge Parters ophidsede Sindsstemning samt om den Hadskhed og
det Overmod, hvoraf Erkebiskop lerund i denne Sag lod sig lede.
Ikke mindre viste sig dette hans Sindelag i en anden Sag, hvori
han ncermest havde med en Enkelt af Kapitelet at gjere, nemlig den oftere
ncevnte lon Elg. Erkebifioppen havde afsat Presten til Dlveshaug
(Alstahoug i Skogn), lon med Tilnavnet Ovidius, som det lader,
fordi han var en Tilhcenger af Chorsbrsdrene 2), og havde bestikket i
hans Sted en vis Paal med Tilnavnet Vjert. Over dette var blcvet
anket for Kurien, og Vonifacius VIII, der var bleven Pave den
24de December 1294 overdrog Chorsbroderen lon Elg, som det
apostoliske Scedes for Tilfceldet bestikkede Dommer (^udex lleloZ-atus),
at demme i Sagen, — en Omstcendighed, som viser, hvor anseet
denne Chorsbroder maa have vceret i den pavelige Kurie, og hvilke
mcegtige Forbindelser han der fra oeldre Tider maa have havt. lon
dsmte Paal Vjert til at vige Vlveshaugs Kirke, og da han ikke vilde
lyde Dommen, lyste han ham, ifelge pavelig Bemyndigelse, i Van for
hans Halstarrighed.
Denne Banscettelse, der naturligviis var heist krcenkende for Er
kebistoppen, meddeelte lon i en Skrivelse af 21de Februar 1296 ni
’) Te tre Underhandleres Vrev om denne Sag, N. Dipl. 111. 4t. 2) I^ af
Blveshcwg er blandt Udstederne af et Vidnesbyrd til Chorsbredrenes Fordeel,
N. Dipl. 111. 38. ’) Pave Nikolaus IV dode den 4de April 1282,
Efter ham stod Pavestolen ledig i 2 Nar paa Grund af Kardinalernes Uenig-
hed. Ferst den ste Juli 1294, valgtes Celest in V, hvilken dog igjen ned-
lagde Pavedemmet den 23de Decbr. samme Aar: og nn valgtes Dagen ester
den befjendte Bonifacius Vlll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
