Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Tredie Tidsrum.
Sogneprester i Nidaros By, med det Paalceg, at de, under Bans
Straf over dem selv i Tilfcelde af Ulydighed, skulde forkynde Paal
bansat i sine Kirker hver Ssndag under Messen med Klokkeringen og
siukkede Lys, indtil han adlsd Jons og Kirkens Befalinger. Sogne
presterne kom herved i den stsrste Forlegenhed, da de maatte ftygte
alt af Erkebistoppens Forbittrelse, hvis de opfyldte Paalcegget. De
henvendte sig derfor til Erkebistoppen og forlangte hans Raad. Denne
udfcerdigede da under 24de Februar en Skrivelse til dem, hvori han
erklcerede, at han ved at underssge de pavelige Vreve, til hvilke Jon
Elg ststtede sig, havde overbeviist sig om, at de vare udvirkede ved
Fordreielse af Sandheden og falske Angivelser. Der var nemlig sagt,
at Paal Bjert imod al Ret havde fortrcengt lon Ovidius fra hans
Kirke, da dog Paal var canonisk indsat af Erkebiskoppen, og den
anden afsat med Rette paa Grund af sine Forseelser. Da nu desu
den Paal havde stillet sig og alle sine Ejendomme under det apostoliske
Scrdes Beskyttelse, saa erklcerede Erkebistoppen hele lon Elgs Frem
gangsmaade for ganske übefsiet og forbod Sognepresterne at foretage
sig noget imod Paal.
Sognepresterne vidste nu ingen anden Udvei end i en Skrivelse
af Iste Marts at meddele lon Elg Erkebistoppens Forbud. Som
enfoldige Mcend — sige de — og ukyndige i Retten ere de ganske tvivl
raadige om hvad de i denne indviklede Sag stulle gjsre; men da de
ste, at Straf og Fare fra en af Siderne vansteligen kan undgaas,
saa have de troet helst at burde tilsidesette Jons Befaling, da de hos
ham lettere vente at erholde Tilgivelse. Da det altsaa er deres or
dentlige Dommers Forbud og Trudsel med Ugunst, som har bevceget
dem til at vcere Jons Befaling overhsrige, bede de ham ydmygeligen
anste deres Handling med Mildhed og holde dem deres Ukyndighed
til Gode i). Man kan let scette sig ind i de her omhandlede Sogne
presters übehagelige Stilling, da de saaledes vare satte mellem tvende
Ilde. Tonen i deres Brev vidner om deres Frygt for Erkebistoppens
Heftighed og lader stimte igjennem en vis Tiltro til lon Elg, af
hvem de idetmindste ventede en mildere Bedsmmelse af deres Overhs
righed mod hans Befaling.
Omtrent samtidig med disse Forhandlinger sinder man, at Kapite
let har indgivet Klage til Paven over en Prest ved Navn Nikolaus
Golia, der forurettede Chorsbrsdrene med Hensyn til deres Prcebcnde
kirke Mcrren (i Sparboen). Ogsaa heri maa Erkebisioppen have havt
Haand med, da Kirken hsrte til Nidaros’s Vistovsdsmme. Klagen
fremkaldte en Skrivelse fra Pave Bonifacius af 16de December 1296,
’) Dipi. Arn. Magn H. 170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
