Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Forlig til Tautra. Grkebisiop lerunb bliver Jarl.
har vceret demt som Kapitelets uomtvistelige Rettigheder. Disse
ere i Sandhed meget store og lcegge et ikke ringe Baand paa Erke
bisioppens Myndighed baade som Metropolitan og Biskop. Den
sidste Artikel er noget uklar og synes at udtale et Forbehold, som let
kunde give Anledning til ny Tvist, i det mindste i kommende Erke
biskoppers Dage. Imidlertid maa vel denne Forening, der blev af
siuttet i Overvcer ikke alene af Kongen men ogsaa af Pavens dele
gerede Dommer, nemlig Kansleren Baard Serkssen, i alle sine ud
trykkelig optagne Artikler vcere anseet som endelig; og man har vel
tcenkt sig, at dermed den hele forargelige Strid skulde verre stuttet, —
noget hvori man dog, som det Fslgende vil vise, hsieligen bedrog sig.
Foreningen til Tautra siuttedes under Frostathingets Afholdelse.
Paa dette var ogsaa Kongen og Erkebiskoppen tilstede, og der gjorde
Erik med Isrunds Raad og Samtykke flere Anordninger, hvis Ind
hold dog ikke ncermere opgives ’). Udentvivl var det ved denne
samme Leilighed, at Kongen gjorde Erkebiskop Isrund til sin Jarl
og lod ham som saadan sverge sig Trojkab —et Skridt, som er
uden Sidestykke baade fer og siden i den norske Historie. Hvilke Be
vcrggrundene hertil have vceret, siges ingensteds. Kun saameget med
dele senere Ovlysmnger, at Kongen gjorde det paa nogle af sine
Raadgiveres Tilskyndelse," — at det skeede uden Pavens Vidende
og scerlige Tilladelse", — at Erkebiskoppens Ed betragtedes som yko
mg^ium" d. e. han blev derved Kongens haandgangne Mand, eller
om man saa vil: Vassal, — og at der fra begge Sider, fra den ene
under Kongens Segl og fra den anden under Erkebiskoppens og det
nidarosiske Kapitels, blev udstedt aabentßrev angaaende visse Rettig
hcder, som meddeltes Erkebifkoppen i Egenskab af Jarl til Gjengjceld
for hans Ed" ’). Rimeligviis har Erkebiskop Isrund i sin mislige
Stilling fslt, at han trcengte til Kongedsmmets kraftige Beskyttelse, og
Kongen eller rettere hans indflpdelsesrige Raadgivere have med Glcede
grebet Leiligheden til at bringe den norske Kirkes Overhoved i et
verdsligt Underdanighedsforhold til Kongedsmmet, — et Forhold ganske
modsat det, hvorom Erkebiskop Eystein i sin Tid, og vel ogsaa Erke
biskop lon engang havde drsmt. Fra hvem end dette Raad har havt
sin Oprindelse 4), tsr man visseligen betegne det som übesindigt og
farligt. Tcenkte man sig det som en Udvei til at afskjcere al videre
l) Isl. Ann. 172. 2) Ssts. ’) Brev af 13de Jan. 1310, hvorved denne
Foranstaltning efter Isrunds Ded gjenkaldes, N. Dipl. I. 113. *) Som
af Foreningen til Tautra viser sig vare Herrerne Bjarne Erlingsftn og lon
Rsgnvaldsftn samt Kansleren Vaard EerfSftn derved tilstede: de samme
Herrer have muligen ogsaa med Hensyn til Grkebisiovpens larledemme vcrret
hans Raadgivere.
Keyser. Den nelsse Kirles Historie. 11. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
