- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
80

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80 Tredie Tidsrum.
ikke sial han interdiccre eller banscette Lcerd eller Lceg, eller foretage
andre saadanne vigtige Ting uden deres Raad eller Samtykke. —
5) Med deres Raad og Samtykke sial Erkebistoppen bestikke Skole
mester, Sakristan, Skatmester, Vikarier og Diakoner. — 6) Kirkens
Gods og Liggendefce sial gjemmes med Chorsbrsdrenes Vidende, og
en eller tyende af dem dertil have Nsglerne. — 7) Alle Testamenter,
der gives til Nidaros Kirke uden ncermere Bestemmelse, skulle deles
lige mellem Erkebisioppen og Kapitelet; hvad for er givet, holdes efter
gammel Sedvane. — 8) Tilladelse til at begraves paa Kirkegaarden
(til Chriftkirken) stal forst begjceres af Erkebistoppen, hvis han er til
stede, siden af Chorsbrodrene ; de sidstes Tilladelse er tilstrekkelig, hvis
Erkebistoppen er fravcerende; i Kirken selv sial ingen begraves uden
begges Samtykke. — 9) Hver Chorsbroder sial af Kirkens Offer og
Gods have een Mark reent Sslv og et Pund Vor om Aaret. — 10) For
det Tab, Chorsbrodrene have lidt ved ikke at erholde den sidstncevnte
Indtoegt, siden Erkebiskop lorund kom til Embedet, samt for det Til
godehavende, de forsvrigt kunne have at fordre af Erkebistoppen, stjoen
ker denne til deres Kommun Kirken paa Stein med alle de Indtcegter,
som Erkebisioppen deraf opbcerer, med Net til at bestikke Prest til
samme Kirke, dog med Erkebisioppens Samtykke. — 11) Han stjcenker
dem ogsaa sin Halvdeel af St. Olafs Kirke (i Nidaros), saa at de
for Fremtiden stulle have denne heel, og ligeledes Haugs Kirke. —
12) Skatmesteren sial gjere Regnsiab for Erkebistoppen og Chorsbro
drene hvert Aar. — 13) Inventarium sial stedse optages ved en Er
kebiskops Dod. - 14) De Kirker og andre Beneficier, hvilke Erkebi
sioppen paa egen Haand, eller Chorsbrodrene paa egen Haand have
bortgivet, skulle forblive efter den engang gjorte Bestemmelse for nceste
Aar; men de Beneficier, som fra nu af blive ledige, skulle besattes efter
de ovenfor givne Forskrifter. — 15) Denne Forordning stal staa übro
deligen i Erkebiskop lorunds Dage, übestaarne for begge Parters Ved
kommende Sedvaner og Rettigheder, som een af dem eller begge kunne
ville underkaste Prove af sin Dommer (Paven?). — Foreningen blev
stuttet i Overvar af Kong Erik, Hr. Bjarne Erlingsssn, Hr. lon
Rognvaldsson og Hr. Vaard (Serksssn) Kansler, hvilke alle satte
sine Segl med Erkebistoppens og Kapitelets Segl under Brevet, der
blev udfcerdiget tredobbelt, eet for Kongen, eet for Erkebisioppen og
ect for Chorsbrodrene
Icrvnforer man dette Forlig med hvad fer er udhcevet angaaende Ka
pitclets Fordringer og Stridspunktene under den forudgaaende Trcette^),
saa indsees letteligen, at Fordelen i det Hele bliver paa Kapitelets
Side. Man faar af dette Aktstykke et tydeligt Begreb om, hvad der
’) N. Dipl. 111. 44—46. 2) S. o. f. 11. 72, 73.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free