Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Kong Grit Magnusftns Ded. Haakon, Magnusssn Norges Konge.
saa vil man ste, at den tilkjendte Kapitelet flere Rettigheder paa Er
kebisioppens Bekostning og i det Hele var det endnu gunstigere end
Forliget til Tautra. Den godkjendte i Grunden alle Kapitelets For
dringer fremsatte i 1293. Havde Erkebifkoppen ved hiint Forlig solt
sig krenket og brostholden, maatte han end mere fole det ved nerve
rende Dom. Og det var da heller ikke hans Agt, at lade det med
den bero. Et nyt Uveir trak op, men dets Udbrud forhaledes noget
ved den Forandring, som just nu indtraadte i den norske Rigsstyrelse.
Lidt over en Maaned ester den sidstomtalte Doms Afsigelse, alt
saa en god Stund fsrend Terminen for dens Iverksettelse var udls
ben, dode Kong Erik Magnusssn i Bergen den 13de Juli 1299
i sit 31te Aar ester at have il9
Aar varet Norges Konge. Om
hans Karakter er ovenfor sagt hvad der formeentlig kan siges, lige
som ogsaa om hvorledes hans Forhold til Kirken bor bedsmmes. Til
navnet Prestehader, som i sildigere Tider er blevet ham tillagt,
bor ester min Mening udstettes as Historien som ufortjent, hvad enten
man maatte ville regne ham det til Ros eller Dadel. Han var aaben
bare for sin Person hverken Kirkens eller Geistlighedens Fiende, end ikke
i dens hierarchisie Optreden, naar kun Kongedsmmets Ret ikke derved
altfor meget kuedes. Han viste sig tvertimod som en forsonende Megler
mellem Geistlighed og Legfolk fra den Stund af, hans Alder tillod
ham at have en selvstendig Mening, og forsaavidt som hans indfly
delsesrige Omgivelser levnede ham fri Raadighed. Man sinder heller
intet Spor til, at han — i det mindste af egen Drift — strebte at
benytte den indre Splid ved tyende af Landets Bifiopsstole til at be
fkjere deres Selvstendighed og udvide Kongedsmmets Indflydelse over
dem. Han gjorde Sit for at de stridende Parter i Mindelighed skulde
forliges, men da dette var forgjeves, lod han dem frit indbringe deres
Sag for deres rette kirkelige Overdommer. Alt dette vidner om Vel
villie mod Geistligheden, ikke om Had.
Haakon Magnusssn bliver Norges Konge. Kirkestriden i Ttavanger og
Nidaros ender.
Kong Erik Magnusssn efterlod sig af sine tyende Egteskaber —
med Margareta af Skotland, og med Isabella Grevinde af Carrik,
Datter af Robert Bruce af Carrik, og Ssster til den som Skotlands
Konge saa bersmte Robert Vruce — ingen Ssn, men kun af det
sidste en Datter, Ingebjsrg. Ifslge Kong Magnus’s Rigsarvefslgelov
var altsaa hans Broder, Hertug Haakon, Arving til Norges Kon
gedsmme. Han havde allerede under sin Vroders Regjering taget en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
