Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Tredie Tidsrum.
virksom Dccl i Statsstyrelsen, og det udentvivl ikke alene som noesten
selvstandig Styrer i den Dccl af Niget, der var henlagt til hans
Hertugdomme, men ogsaa som Kongens stadige Naadgiver, og man
kan ncesten sige Medstyrer, i alle Kongedommets almindclige Anlig
gender. Da det af Alt maa sluttes, at Haakon i Kraft og Karakter
fasthed har staaet langt over sin Broder, er det heist sandsynligt, at
han, fra den Tid han kom til sine myndige Aar, stedse har svet stor
Indfiydelse paa Kong Erik, med hvem han uafbrudt synes at have
levet i den bedste Forstaaelse.
Haakons Arveret var. ester Loven uomtvistelig og lader heller
ikke til at have msdt nogen Modstand. Han blev tågen til Konge i
Midten af August Maaned 1299, fra hvilken Tid han findes at have
regnet sit Kongedemmes Aar. Efter al Sandsynlighed er dette steet
paa St. Laurentii Dag den It)de August, paa Orething i Nidaros;
og troligen er han samme Dag bleven kronet i Christkirken af Erkebi
skop lorund ’). Er denne Formodning om Stedet for Haakons An
tagelse til Konge og Tiden for hans Kroning rigtig, saa er det rime
ligt, at han har hastet med den sidste Ceremoni, for at ikke senere
Indtrcedelftn af Interdiktet over Erkebistoppen ifolge Dommen af 10de
Juni ncest forud stulde lcegge Hindringer i Veien. Nu var det vel
ogsaa Erkebistoppen, i den mislige Stilling, hvori han befandt sig,
om at gjore at vinde den nye Konges Gunst, og derfor har han
neppe fra sin Side gjort nogen Vanffelighed med Hensyn til Kro
ningsed eller andet lignende.
I hvordan nu end dette er, saa sindes udtrykkelig fortalt, at Kong
Haakon under sit Ophold i Nidaros i Anledning af Kroningen fik
istand et Slags Forlig mellem Erkebiskoppen og hans Kapitel hvil
ket vel ogsaa, om end blot for Vieblikket og for et Syns Skyld,
maatte til, for at Kroningen med fuld Hsitidelighed kunde udfores.
Forliget, heder det, stod dog ikke langer ved Magt end til Kongen
havde forladt Byen, da den gamle Trcette igjen udbrod Sporgs
maal er alligevel, om dette er steet saa ganske strar. Erkebistoppen
’) Rigtignok angives i yngre Annaler den Iste November (Allehelgens Dag)
1299 for hans Kroningsdag, hvorimod de aldre Kilder ikke ncrvne Dagen.
Det har imidlertid store Vansieligheder at forene hans Ophold i Nidaros
paa den Tid — og i Nidaros samstemme alle Kilder om at Kroningen er
foregaaen — med Dateringsstedet for fiere af hans i dette samme Aar ud
stedte Vreve. Se Isl. Ann. 174, Vp. Laur. S. c. 12, jfrt. m. Kongens Vreve
af 1299 og 1300, der lade os see ham i Vergen 23—28 August, i Hvitings
perne udenfor Stavangerfjord den 3die September, i Oslo den 24de Novem-
ber og paa Oplandene i Gudbrandsdalen i Februar 1300. Er muligen
en gammel Lcestfeil i en Annal af en Forkortning (n!li-n!>eil3Fi-n messo f.
n I.9U!ont!Us inesso) Aarsagcn? ’) Vp. Laur, S. c. 13 2) Np
Laur. S. Ssts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
