Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Tvisten mellem Grkeblfiop lorund og hans Kapitel fortsettes.
Erkebistop Isrund har gjort noget Skridt for at opfylde Dommen af
10de Juni 1299. Snarere skulde man tro, at han er faren oster i
Landet til Oslo, for at have et Paastud til at sidde den overheng.
Imidlertid udlsb de fastsatte Terminer for dens Ovfyldelse (Bde og
29de September s. A.), og han var nu ifslge Dommen’ at anste som
ercommuniceret. Han kan maafiee ved Retskneb, ved sin Indflpdelse
paa sit Biskopsdommes Prestessab og de Midler, som hans Metropo
litanmyndighed gav ham i Hcende, havs forhalet Ercommunicationens
heitidelige Forkyndelse; men derved var Dommens Virkning ikkun ud
sat, ikke tilintetgjort.
Uagtet han nu selv var i denne meer end tvivlsomme Tilstand
med Hensyn til Kirken og sin Embedsmyndighed, dristede han sig dog
til at erklcere Kapitelet i Interdikt, hvis det ikke inden en vis Termin
opgav de Prcebender og Privilegier, som han, trods den faldne Dom,
frakjendte det. Han forkyndte ogsaa den oftere ncevnte Chorsbroder
lon Gudmundsssn Elg, Kapitelets davcerende Skatmester, for afsat
fra Embede og Beneficium, hvis han ikke inden en bestemt Tid afgav
til Erkebisioppen de til Kathedralkirkens Bpgning sijcenkede Gaver,
hvilke det dog tilkom Kapitelet ligesaavel som Erkebistoppen at forvare
og bestyre At under saadanne Omstcendigheder Chorsbrodrene viste
sig ulydige og opscetsige mod Erkebistoppen ester dennes Tilbagekomst
til Nidaros (maaskee i Slutningen af Aaret 1299), var ikke at undres
over. De have naturligviis dertil fundet god Grund i hans Overhs
righed af den sidst fceldede Dom, og de have ganske sikkert ikke und
ladt at fremstille ham som en Ercommuniceret, hvem de, saalcenge han
var i denne Stand, ei skyldte Lydighed. Mcengden baade af Lcerde
og Lcege i Nidaros maa heri have givetChorsbredreneßet; thi baade
den hele Skole, og Abbeden af Holm, og alt Byfolket erklcrrede sig
aabenbare paa Kapitelets Side, og af Geistligheden fandtes der fast
ingen, som vilde eller turde frembcere noget Budstab, der var Chors
bredrene imod Erkebistoppen havde sin eneste Stette i sine bevceb
nede Svende og i lon Flceming samt Presten Laurentius Kalfssen,
hvilken sidste han i 1296 havde givet Olafskirken i Nidaros ganske
vist uden Chorsbrsdrenes Samtykke og aldeles mod deres Villie.
Erkebistoppen, heder det, for ferst frem mod Chorsbredrene med
Paamindelser, men da dette ikke hjalp, lod han lon Flceming opscette
et Vanbrev over de Opscetsiges Formamd, Sighvat Lande, Audun
Raude og Eilif Kortin. Dette paalagde Erkebisioppen Laurentius at
’) Dom af lite April 1302, N. Dipl. 111. 55. 2) Vp. Laur. S. c. 12.
Man har saa meget mindre Grund til at tvivle om denne almindelige Stem-
ning i Nidaros mod Grkebisioppen, som den bevidnes af en Saga, der ellers
aabenbare er partisk for Erkebisioppen. ’) Bp. Laur. S. c. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
