Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Tredie Tidsrum.
oplcese i Christkirken den selgende Dag, som var en stor Hsitid (hvil
ken siges ikke), under Gudstjenesten. Laurentius forudsaa, at han her
ved vilde gjere sig Chorsbrsdrene, der allerede vare uvenlig stemte mod
ham, til uforsonlige Fiender; men han troede ikke at burde vare sin
Herre og Velgjsrer ulpdig og paatog sig det farlige Hverv. Dagen
ester, under Hoimessen, da alle Chorsbrsdrene vare samlede i Choret,
traadte Laurentius op over Choret og laste der med hoi og klar Rost
Vansattelsesbrevet, og bod, at Messen skulde ophere, hvis ikke de tre
Vanfatte fjarnede sig. Sighvat Lande sagde blot: Du behsver ikke
at strige saa hoit Isloending! vi hore nok hvad Du siger". Derpaa
forlode de Bansatte Kirken og gik hjem. Prestens Dristighet» synes at
have overrasket dem. Men fra denne Stund af kunde Laurentius -
siges der — aldrig vise sig offentlig uden at vare udsat for Chors
brodrenes Efterstrcebelser, endogsaa i sine Embedsforretninger ’).
Engang blev han paa Gaden overfalden af Skoleklerkerne, der
vilde fange ham. Han flygtede for dem op til Christkirken og sik gre
bet fat i Kirkedsrens Ring. Men hans Forfslgere lagde ligefuldt
Haand paa ham, reve Kjortelen af ham og vare i Fcerd med at drage
ham bort fra hans Fredested, da Erkebifioppens Svende paa hans
Nsdraab kom ham til Hjalp og friede ham af Faren.
En anden Gang skulde en anseet Husfrue af Staden begraves
ved Olafs Kirke, til hvilken hun sognede. Laurentius sang Sjale
messerne med sine Klerker under megen Hsitidelighed, omgiven af en
Mcengde Blus og Kjerter. Da kom Skoleklerkerne til i overlegen
Mangde, borttoge Vlus og Kjerter og afbrsd hele Begravelsestjene
sten. Laurentius og hans Medhjelpere maatte vige for Magten, og
forst den selgende Dag fik han under Dcekning af Erkebifioppens
Svende forrettet Sjcelemesserne og Liget jordet 2).
Disse Trcek af Voldsomhed tale vist nok ikke til Fordeel for Chors
brodrenes Tilhang ; men man maa vel mcerke sig, at de ere fremstil
lede af en af Erkebisioppens Venner, der helst dvaler ved hans Mod
standeres Misgreb uden tillige at omtale de Udfordrmger fra Erke
bistoppens Side, som ganske vist vare gangne forud og havde frem
kaldt dem. Een Ting er klar: at Erkebiffoppen havde den alminde
lige Mening, i det mmdste i Nidaros, imod sig; og det havde han
utvivlsomt forskyldt ved sin Übesindighed, sit Overmod og sin Herfke
spge, hvilket Alt i Striden med hans Kapitel meer ledede ham end op
rigtig Retsfelelse og Embedsiver.
Erkebistoppens Sag stod i Grunden ikke godt. Dommen af 10de
Juli 1299 hvilede paa ham. Saalange han ikke havde opfyldt dens
Bestemmelser, kunde Chorsbrodrene med Rette anste ham for bansat
’) Vp. Laur. S. c. 13. ’) Vp. Laur. S. c. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
