Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Norges indre Tilstand. Kongearveftlgen forandret.
Kongen formeget, og han har vceret fiarpsynet nok til derunder at stimte
meer hoitflyvende Planer, hvilke kun ventede en gunstig Leilighed for at
fremtrede i Handling. Vist er det, at Haakon frpgtede og hadede
hiint Parti med al dets ærgjerrige Virksomhed, og at han opbod sin
hele Aands og Villies Kraft for at tilbagetrcenge dets Hensigter, —
hvilket og i Hovedsagen kan siges at have lykkets ham.
Hvad der under disse Forhold iser maatte engste Kong Haakon
var den Omstcendighed, at han stod som det eneste tilbagevcrrende Skud
af Harald Haarfagers mandlige Stamme. Hans Broder havde kun
efterladt en Datter. Han selv havde kun tvende Dsttre: den ene,
Ingebjsrg, egtefsdt af hans Dronning Eufemia, Hertug Vitzlafs
Datter af Nygen, den anden. Agnes, uegtefsdt. Skjent Haakon selv
endnu var ung af Alder — han var ved sin Regjeringstiltredelse 29
Aar gammel — synes han tidlig at have opgivet Haabet om at faa
nogen mandlig Arving. Ingen af hine Kvinder kunde ifslge Kong
Magnus Haakonsssns Rigsarvefslgelov arve Kongedommet. Thi den
udelukkede udtrykkeligen enhver Kvinde fra Arven, skjemt den inden
visse Led stedede Mand af Kvinde til den; men alle de ncevnte Kvin
der vare endnu Born af Alder, og der var lange Udsigter til at nogen
af dem kunde blive gift og i sit Giftermaal maasiee fsdF en arvebe
rettiget Sen. Iscer var dette Tilfcelde med hans egtefsdte Datter,
der fsrst var fedt i 1301. Imidlertid kunde Haakon de, og da vilde
efter Loven — da ingen lovbestemt Arving var forhaanden — et Kon
gevalg indtrcede med alle dets Misligheder.
De norske Konger havde stedse frygtet et saadant. Magnus Er
lingsssns Valg i sin Tid, og dets fordervelige Felger, synes stedse at
have foresvevet Kong Sverrers sEtmend som et advarende Erempel,
og Kong Haakon Haakonssens ligesom Magnus Lagabsters Bestre
belser havde ved deres Arvefslgelove netop gaaet ud paa at fjerne
saameget som muligt et saadant Tilfelde. Nu stod det alligevel, efter
ikke stort meer end een Menneflealders Forleb efter Haakon Haakons
sens Ded, truende forhaanden; og Kong Haakon Magnussen havde
for sit Folks Skyld ei mindre Grund til at frygte det end nogen af
hans Forfedre. Han havde nemlig for Vinene den Fordervelse for
Folk og Nige, hvortil Kongedsmmets Valgbarhed baade i Danmark
og Sverige havde ledet. Hvis det kom til et Kongevalg i Norge,
maatte han forudsee ikke alene at Kongedsmmet for Vieblikket kunde
gaa ud af hans Linie, ja vel af hans 3Et, men ogsaa at det ham
forhadte aristokratifisindede Parti af Rigets Stormend vilde nytte Lei
ligheden til at gjere Kongedsmmets Valgbarhed stadig, og derved tillige
bcgrunde sin egen Selvstendighed som en Kongedsmmet sideordnet
Statsmagt, — som et Rigsraad. Og det var meer end sandsyn-
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
