Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Tredie Tidsrum.
ligt, at den heie Geistlighed hertil vilde laane Haanden i den sikkre
Fortrsstning, at den selv vilde komme til at indtage en udmcerket Plads,
ja maasiee blive den ledende Kraft iet aristokratisk Valgrige. Den
Indflpdelse, der ved Kong Magnus’s Lov hjemledes Erkebiskop og Lyd
bisiopper paa Kongevalget, saafremt et saadant indtraadte, maatte alle
rede voere Geistligheden en Borgen for, at en heldig Anledning derved
vilde aabne sig for den til at varetage egne Standsfordele.
Under disse Omstccndigheder greb Haakon den Udvei atter at
forandre Rigsarvefolgen, og i Forbindelse hermed at udstede
en Forordning om Rigsformynderskabet i ’Tilfcelde af
Mindreaarighed, — begge Forordninger bestemt beregnede paa de for
haandenvcerende Forhold. Dette kom i Stand den 16de September
1302 paa et Hsvdingemode i Oslo, ved hvilket vare tilstede, foruden
mange Lendermcend og andre verdslige Hsvdinger, ogsaa alle Norges
davcerende Viskopper: Erkebiskop Is rund og Visiopperne Arne
af Stavanger, Narve af Vergen, Eyvind afOslo og Thor
stein af Hamar.
Hovedforandringen i Nigsarvefslgen gik ud paa, forst at give
Mand af Kvinde ncermere Arveret end for var Tilfcelde, ved nem
lig at stille .egtefodt Son af egtefsdt Datter ncermest ester
egtefodt Ssnnessn og forudfor egtefsdt Broder, — derncest,
hvad der var det vigtigste, at stcede Kvinde selv, inden visse Slegt
skabsgrader, til Arv afKongedommet, nemlig: Datter, Ssnnedat
ter og Datterdatter, alle egtefodte, i 7de og Bde Arv, ncest efter
Farbroders Son, og videre: Soster, Faster og Broderdatter,
alle egtefodte, i tolvte Arv, — og endelig at indfsre i Arvetallet ogsaa
Frilledatters egtefodte Son, nemlig i 9de Arv, ncest efter
Frillessns egtefsdte Son og Frillessn selv. Herved var
Adgang til Kongearvefslgen sikkret Kong Haakons egtefsdte Datter,
baade for hendes egen Person og for hendes kvindelige saavel som mand
lige Afkom, — hans Broderdatter for egen Person, — og hans uegte
Datter for hendes egtefsdte mandlige Afkom. Udsigterne til et Kon
gevalg vare saaledes betydelig fjcernede, saameget mere som den Slut
ningsbestemmelse i Magnus’s Kongearvefolgelov optoges, at naar
ingen af de udtrykkelig ncevnte Arvinger fandtes, skulde man folge
den private Arvelov, dog ogsaa her med den Udvidelse, at Kvinde,
som hiin Lov altid udelukkede fra Kongearven, kunde,
inden de i den private Arvelov ncevnte Grader, trcede til, naar ingen
Mand fandtes, forudsat at Arvingen, hvad enten det var Mand eller
Kvinde, kunde regnes paa en eller anden Maade som stammende fra
den norske Kongecet.
Rigsformynderlovcn bestemte Nigets Arvings Myndighedsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
