- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
129

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129
Laurentius Kalfsson,
ham, og Vifioppen selv erklcrrede, at han ikke lcrnger agtede ham for
Visitator, da hans Medbroder havde forladt ham. Laurentius maatte
da opgive den videre Visitation og berede sig til Hjemreisen. Bistop
pcn gjorde Forssg paa at forlige sig med ham i Forveien, men da
Laurentius intet vilde give efter, skiltes de i Uvenffab. Laurentius
gik den 20de August ombord fra Gaasepre i Eyafjorden, og kom efter
en lang og haard Reise til Throndhjem ved Slutningen af September
Maaned 1308.
Broder Vjsrn havde imidlertid vundet Forspranget for ham og
var kommen til Nidaros allerede den Bde September med Vifkop le
runds Brev og Vudskab til Erkebistoppen og Chorsbrsdrenc. Hver
ken Vjsrns Ord. eller Biskoppens Skrivelse lod til Laurentius’s
Fordeel. Desuden havde Biskoppen noget senere om Sommeren sendt
en Prest ved Navn Gudmund Haldorssen til Erkedifkoppen og Chors
brsdrene med mange Penge og Vreve, der ligeledes indeholdt Ve
siyldninger mod Laurentius. Ogsaa dette Budskab var kommet Lau
rentius i Forkjobet. Bjorn lagde i sine Klagemaal fortrinlig Vegt
paa det, at Laurentius paa Island havde oplcest flere Erkcbiskops
brcve, som han ikke vidste, hvorledes han var kommen til. Det var
naturligviis de forhen omtalte blanke Breve, som Erkebisioppen hem
meligen havde givet ham, hvilke Laurentius havde udfyldt og be
nyttet; men Chorsbrsdrene, uden hvis Vidende dette var siect, havde
god Grund til at anke derpaa og at fremstille den brugte Fremgangs
maade som et Falskneri. Stemningen hos Chorsbrodrene var fslge
lig hsist fiendtlig mod Laurcntius, og Ulpkken var derhos, at Erkebi
sioppen, som skulde vcere hans Ststte, paa denne Tid var bragt i en
fuldkommen Afmagtstilstand. Han havde nemlig tidligere havt Verk
i Foden; men denne stog nu op i Bugen, og Chorsbrsdrene havde
— heder det — taget Anledning af hans Sygdom til at berove ham
al Magt baade i verdslige og aandelige Ting. De overlode ham
til hans Tjeneste tyende Svendc og en Kok, og fjacrnede forresten fra
ham alle hans Venner og fordums Tilhoengere. I denne sorgelige
Stilling kunde Erkebistoppen kun lidet udrettc for sin hengivne Tjener.
Ikke for kom Laurentius paa Bryggen i Nidaros, for Chors
brsdrenes Svendc med bevcrbnet Fslge grebe ham og kastede ham i
det vcerste Foengsel, som i Byen fandtes. De bemcegtigede sig der
paa hans Gods og Brevstaber, som vare ombord, og bragte det alt
under Chorsbrsdrenes Forvaring. Dagen efter holdt Chorsbrsdrene
paa egen Haand Kapitel og havde i denne Forsamling mange hem
melige Overlegninger. I Spidsen for dem stod ved denne Tid Ei
lif Arnesson Kortin, som nu var Ofsicial, og Audun Thor
bergsson Naude, der stod i stor Anseelse hos alle. Hovdingerne ;
«eyser. Den n»»ste Kkles Historie. >l. 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free