Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
136 Tredie Tidsrum,
i
ten der ’). Om Brodrenes urolige Aand og uklosterlige Fcerd vidner
ogsaa den voldsomme Adfcerd, som nogle af dcm i 1310 tillod sig mod
et Par af den stavangerske Biskops Leilendinger, hvilke de nersten
sioge til Dsde. Biskop Ketil kunde ikke faa Ret af Abbeden, for
Kongen selv i 1313 maatte blande sig i Sagen ?). Biskop Arne synes
paa Grund af alle disse Misligheder at have havt en Reformation af
Klosteret for Vie; i det mindste lod han Ord falde om en saadan.
Dog er det sandsynligt, at der ved et Beseg, som Viffoppen selv gjorde
i Klosteret i 1311 og maastee ogsaa ved et senere i April 1313 er ble
vet i Mindelighed raadet Bod paa de vcerste Uordener, ligesom og at
Abbeden og Vrsdrene ved at love Bedring for Fremtiden have for
mildet Biskoppens vrede Stemning mod dem
Med de tydske Handelsmcrnd og Haandverkere i Bergen havde
Biskop Arne en alvorlig og langvarig Strid angaaende Tiendens
Idelse. Under den fra Midten af det 13de Aarhundrede stedse tilta
gende Handelsforbindelse mellem Norge og de nordtpdske Handelsstce
dcr, havde fiere Tydstere taget Bolig i Norge, iscer i Vergen. De
kunde henregnes til to Klasser. Den ene var de saakaldte Su te re
(«utarm-, sutores, eg. Skomagere), Haandverksmoend, der havde sine
Boliger i Vaagsbunden. Den anden var de saakaldte V inter sid
de re (votrsetgs), Handelsmcend, der forbleve Vinteren over i Vyen
og der ejede Hus eller havde leiet saadant for det hele Aar. De
forstc synes at have staaet under Kongens farlige Beskyttelse, rimelig
viis imod at betale ham derfor en vis Kjendelse. Med Hensyn til de
sidste gjorde Loven mgensomhelsi Undtagelse, at de jo skulde yde de
samme Udredsier til Kongedommet som Byens indfodte Husbonder
At nu alle disse Udlcendinger i Bergen ogsaa betalte sin Tiende i
Lighed med de svrige Bymcend, var i sig selv rimelige, ligesom og at
man deri fulgte den almindclig gjceldende Vedtcrgt, at der hvor en
Mand havde sit faste Bosted Julenat, der skulde han i Regelen yde
sine offentlige Udredster for det selgende Aar ’).
Slig Tiendeydelse af de i Norge for lcrngere Tid bosatte Udlcrn
dinger havde dog neppe tidligere virret strengt overholdt. De tydffe
Handelsstoeders Undersaatter vare overalt hvor de nedsatte sig i frem
mede Lande tilbsielige til at unddrage sig saavidt muligt de alminde
lige borgerlige Skyldigheder, hvorimod de ssgte at danne et eget Sam
’) Tyende udaterede Breve af 1310, og Vp. Årnes Br. af 9de November s. A.
Varth. Msir. L, 405—407. -) Vp. Ketils Br. af 26de Februar 1311,
Kongens Yr. af 14de October 1313. ’) Vp. Årnes Yr. af 25de April
1313. Varth. Msir. L. 409—10. Jfr. i det Hele Langes Klh. 564—569.
Man har et Brev af Arne af Iste April 1313 udstedt fra Halsna, Varth.
Mfir. L. 539. 4) Nyere Vy-L. 111. c. 6, N. g, L. 11. 203. ’) Ssts, c. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
